Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Peas And Carrots stopper karrieren

En af de bedste danskopdrættede heste nogensinde, niårige Peas And Carrots, sluttede søndag en fantastisk karriere med sejr i Skandinavisk Grand Prix på Klampenborg Galopbane.

Der var tårer af både glæde og sorgmodighed i vindercirklen, hvor Peas And Carrots blev hyldet af repræsentanter for ejerne, opdrætter Henrik Kristensen fra Fyn, staldfolk, publikum og ikke mindst af træner Lennart Reuterskiöld jr. fra Jägersro.

»Peas And Carrots skulle stoppe på toppen, og han havde en god chance for at vinde, så hvis han vandt, ville det være sidste start. Vi ville ikke blive ved, til han gik i stykker,« sagde en berørt Lennart Reuterskiöld jr., der lod bomben om beslutningen falde i vindercirklen.


»Det er en beslutning, som er vokset gennem sæsonen, for han er en unik hest, og jeg får måske aldrig lov til at træne sådan en hest igen, og det var godt at slutte på Klampenborg, hvor han har vundet så mange løb. Vi har endnu ikke taget beslutning om, hvad han nu skal,« fortalte Lennart Reuterskiöld jr.

Peas And Carrots havde inden søndag startet 26 gange på Klampenborg Galopbane og vundet de 11 gange. I alt har han vundet 20 løb og 5.270.310 kroner.

»Hans største bedrifter var nok sejren i Stockholm Stora Pris, hvor han mødte den hårdeste modstand nogensinde, og i Songline Classic, hvor han satte banerekord. Og så selvfølgelig sejren i Scandinavian Open Championship her på Klampenborg,« mente Lennart Reuterskiöld jr.

Anden i løbet - i behørig afstand af 'Kongen af Klampenborg', der blev redet af Fredrik Johansson - kom Maltho/ Rafael Schistl, og tredje blev Finn Ind Again/ Shane Karlsson.

Af Hestesportens Medier


Billede

Peas And Carrots og Fredrik Johansson vinder let. Foto: US Photo.


Billede

Peas And Carrots bliver trukket tilbage i stalden af Linda Reuterskiöld. Foto: US Photo.


Tilføjet d. 20-08-2012 kl. 08:58 af i kategorien Galopsport.
Forsidebillede: Peas And Carrots 6 af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider