Kampklare islændere til Vikingetræf

Vikingetræffet på Moesgård strand var i den forgangne weekend både en actionpræget og en våd fornøjelse.

Selvom DMI havde varslet åbne sluser til vikingetræffet, viste antallet af besøgende, at de i den grad er efterkommere af vikinger, der ikke bekymrer sig om at være udendørs i en smule regn. Det eneste der måtte ændres lidt, var eftermiddagens show om lørdagen, hvor regnen stod ned i en grad, der gjorde opvisningsbanen så våd, at man med en mere nutidig fornuft valgte at aflyse showet, for at heste og krigere ikke skulle komme til skade på den glatte og fedtede bund. Til gengæld lavede de et dobbeltshow om søndagen.

Udover krigere bestod showet af omkring 50 islandske heste med ryttere, der viste publikum hvilke gangarter, der er helt særlige for racen, og det blev forklaret, hvorfor netop islænderen er så stærk og udholdende. Rytterne viste, hvordan de med stor præcision kunne komme i fuld galop og med sværd hugge kålhoveder og vandballoner over, samt hvor fint man på den robuste hest kan ride kvadrille, alt sammen til stor fornøjelse for publikum, der brød ud i klapsalver næsten ved enhver bevægelse.

Da over 400 krigere tørnede sammen i et stort slag, var der ikke sparet på våben og muskler, men modsat ridderdysten på Spøttrup Borg, var dette dog et show og ikke ramme alvor. Det så drabeligt ud, når de døde faldt om, men publikum, og måske især børnene med de tilbageholdte åndedræt, kunne ånde lettet op, når de døde kort tid efter rejste sig fra slagmarken efter en fin historisk gennemgang af, hvordan to brødre og deres hær dengang kunne blive uvenner og komme op at slås om et stykke jord.

Vikingetræffet på Moesgård bliver bygget op fra en bar mark hvert år. Når der bliver åbnet for publikum er der forinden lagt mange dages arbejde i at sætte telte og boder op, gravet render i mangel på kloakering og bygget værksteder for at vise, hvordan man i vikingetiden smedede og drejede alt grej og udstyr.

Rytteriet med de mange islændere har efterhånden flere års erfaring i at lave shows. Peter, der er chef for rytteriet og har været med i 15 år, forklarer, at alle islænderryttere i princippet kan være med, men det kræver, at man har en islænder og har lyst til at bruge den og vise hvad den kan. De bruger også et hesteudtryk om rytterne, nemlig at man skal være omgængelig i flokken. Det vil sige at folk skal være sociale. De lever tæt sammen i mange dage i deres rytterlejr. Til nogle arrangementer, som Peter kalder de små markeder, kommer rytteriet fredag, kører to shows lørdag og søndag og pakker det hele ned igen - der er de konstant på. På Moesgård er det lidt anderledes, der har de hvert år en hel uges ridelejr op til selve markedet, så der er også ryttere med der, der ikke er med på de små markeder.

Peter forklarer også, at alt det på Moesgård startede ved et tilfælde for over 30 år siden, hvor den daværende museumsinspektør fra Moesgård Museum havde fået nye idéer til, hvordan man får levendegjort vikingetiden. Han ville give Århus by en gave, en årligt tilbagevendende fejring af byens opståen. Derfor kontaktede han folk, der var interesseret i diverse håndværk fra vikingetiden, blandt andet islandshestefolk. En dyrlægekone syntes, at det lød sjovt, så hun samlede en flok ridepiger, og de red til Moesgård og holdt ridelejr, og så tøltede de lidt frem og tilbage for publikum og så glade ud.

Siden da har det grebet om sig. Krigerne kom til for 20 år siden, og det har udviklet sig sådan, at krigerne i dag er det absolut største show, og de kommer fra hele Nordvesteuropa.

Det er ryttere i alle aldre, der deltager i rytteriet. De har et indslag i showet, de kalder "Ældste og yngste", hvor en 88-årig dame og hendes barnebarn på 10 år, Amalie, rider. Peter kalder Amalie for en meget lovende ung rytter. Faktisk er Amalies mor også med i rytteriet, så de er tre generationer. "Jo, det er hesteliv", siger Peter.

Udstyret de bruger til hestene er moderne udstyr. Museet ville gerne have rytterne til at bruge kopier af det udstyr, der blev brugt i vikingetiden, men Peter siger, at det man har fundet fra dengang er stive kløvsadler, og de vil slet ikke kunne lave de ting, de laver med deres heste, hvis de skal ride i den type sadel, så det er simpelthen af sikkerhedsmæssige årsager, at de bruger det moderne udstyr. De bestræber sig dog på ikke at have plastik på deres udstyr. Hvis nogle ryttere har noget, der ikke ser ridderagtigt ud, så hiver de et skind henover. "Men vi tør ikke at gå på kompromis med sikkerheden. Vi sidder på vores heste og skal performe og ride en opvisning. Så skal vi have styr på dyrene." afslutter Peter.