Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Haflingerne i Europa afholder EM i Østrig den kommende weekend 3. – 5. august.

 

Danskerne deltager i dressur, springning og western.

 

Det er 4. gang der afholdes EM for Haflinger. De første par gange var det privatpersoner der stod for arrangementet, men det sidste og dette er støttet af det Europæiske Avlsforbund. Det er lokale landsarrangører som står for arrangementet. Det betyder, at fremover vil Haflinger-EM følge samme koncept fra år til år og reglementer og propositioner strømlines, så fremtidige deltagere ved, hvad de skal træne frem til og fremtidige arrangører har en fast drejebog at følge.

 

 

16 ryttere fra Danmark deltager, blandt rytterne er Anna Møller og Bella 1 Cypressegård som vandt guld i dressuren ved Danmarksmesterskabet i Haderslev sidste år. Danmarksmesterskabet i år bliver først afviklet senere på måneden.

 

Ved DM sidste år var der en EM-kvalifikationsklasse, den blev vundet af Zenia Nordahl Arentofte på Froukje van de Oosterweg. Sønderjyskmester fra maj måned i år på Revsø Rideskole blev Laila Carstensen og nr. 2 Monika Jørgensen alle tre er også blandt deltagerne.

 

 

Dansk Haflingersport har en rangliste som for øjeblikket føres af Nanna Frost Carlsen, som også er med i Østrig på Grey Star. Annika Engel-Arit starter på Aron er med som den eneste i Western.

 

Der er 9 forskellige discipliner ved EM, foruden dressur, springning og western, hvor der er dansk deltagelse er der også kørsel, for både 1- og 2-spand. Man kan undre sig over at Danmark ikke har deltagere her, der er flere gode kuske. Den ny genkårede danske mester i 2-spand Lars Dau har tidligere vundet EM for Haflinger. Der er også military, galop og travløb, der kan stilles op i.

 

Der er deltagere fra 10 lande, Danmark er dog det eneste nordiske land.


Billede

Danmarksmesteren Anna Møller og Bella 1 Cypressegård.


Tilføjet d. 31-07-2012 kl. 12:21 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider