Ole Bach dystede sig fredag aften til en andenplads i europamesterskabet i ridderdyst, og Heste-Nettet var heldige at få et par ord med ham bagefter.
Tillykke med det, Ole! Hvordan har du det?
Jeg har det godt nok nu. Jeg ville selvfølgelig gerne have vundet, men jeg synes, hovedformålet var at ride en god dyst og forhåbentlig en underholdende finale. Jeg håber, det var spændende for tilskuerne, og det der betyder mest for mig, det er sådan set, at jeg vandt Skill at Arms. Det er en slags dressurprogram i rustning, hvor man uddeler slag og hug med sværd, spyd og lanse undervejs. Det er meget stort at have vundet den. Det tiltaler mig meget, for det er den bedste rytter, der vinder det.
Er det din foretrukne disciplin fremfor lansedysten?
Ja... Nej, jeg kan også godt lide lansedysten især finalen her, hvor der er så mange tilskuere, der hujer på mig. Det er da svært ikke at gå med til.
Hvordan forbereder man sig til sådan en finale, lige inden man skal ind?
I løbet af dagen har jeg trukket mig væk. Jeg har ikke lavet en skid. Jeg har bare siddet i en stol og forsøgt ikke at være træt, når vi nåede frem til finalen, og det har de andre da heldigvis haft forståelse for.
Og hvad med i løbet af året?
Jeg rider hver dag. Ikke i fuldt udstyr, men specielt om vinteren laver jeg en slags vægttræning med hesten, så jeg vænner hende til at gå med den tunge vægt, sådan at hun kan gå ubesværet med mig i rustning, og jeg håber da, det ser ud som om, hun går ubesværet med det. Jeg vil selvfølgelig også meget nødig have, at der opstår skader, så derfor forsøger jeg selvfølgelig også hele tiden at forberede hende på det, sådan at jeg ikke bare pludselig sætter mig op i en rustning og er 30 kilo tungere og galoperer af sted.
Hvad gør man ellers for at passe på sig selv og sin hest? Det er jo en noget voldsom sport, i hvert fald at se på.
I dyst er det ekstremt vigtigt, at man passer på ikke at ramme lavt med lansen, og hvis man så meget som strejfer modstanderens hest med lansen, så bliver man diskvalificeret lige med det samme. Det er ikke en ny opfindelse, det blev man også i middelalderen. Reglerne er faktisk meget de samme. Der er mange, der tror, at det her er en tøseudgave, fordi vi bruger lanser, der kan knække, det gjorde man også i middelalderen, der var de bare præpareret på en anden måde. Nu bruger vi balsatræ, det brugte man selvfølgelig ikke i middelalderen. Men der var selvfølgelig ingen konger, der kunne tillade sig at miste halvdelen af sin lanse, hver gang han red turnering. Turneringen var sport, og det blev afviklet som sportsarrangement med fest bagefter. Og hvis du er i tvivl om, om der er tryk på, så kan du se min rustning her på armen. Den er flad. Den skulle være rund ligesom den på højre arm, og det er skjoldet, der er blevet trykket så kraftigt ind mod armen, at det er bøjet.
Hvem laver de her rustninger?
Den her er lavet i Polen og Tjekkiet. Hjelmen er lavet efter mål, fordi jeg har så stort et hoved.
Hvad koster sådan noget udstyr?
Det er dyrt. Jeg har købt det flere gange, så jeg har ikke lige... Men en 20-30.000 kr., nogle gange mere afhængigt af, hvor godt det skal være. Og det skal være godt til det her, for tit kan det sagtens holde, men man ved aldrig, hvornår man får et knaldhårdt stød. Når spidsen af lansen er knækket, så kommer resten af lansen, og den bliver man ofte ramt af. Specielt sådan nogle ryttere, som rider i finalen. Du kan se på mit skjold, der er flere helt runde stempler, det er holderen, som holder spidsen, der har ramt, og det slår hårdt. Det sker flere gange i løbet af sådan en turnering her. Der var også en, der røg af i de indledende runder.
JP-Photo.dk
Man må ramme jorden hårdt, når man har den slags udstyr på.
Ja. Nu er vi så heldigvis også godt beskyttet. Beskyttelsen er fuldstændigt den samme, som den var i middelalderen. Der er ikke noget moderne fittelifut i det. En ridder kunne se sådan her ud i 1380-1390. De kunne selvfølgelig også se anderledes ud, men det her er et ganske realistisk bud på, hvordan en ridder ville have set ud dengang, når han drog til turnering.
Nu synes jeg Sally er lidt utålmodig og gør opmærksom på sig selv her imellem os.
Det er nok galt at jeg snakker i stedet for at fodre hende.
Hvad med jer, skal I ud og have lidt fest nu?
Ja, jeg kan høre de andre er gået i gang.
Ja, du må også hellere se at komme af sted. Tak skal du have, og tillykke igen.
Selv tak. Og tak.
Ole og Sally er allerede i dag, lørdag, draget videre til Finland, hvor der igen skal dystes.
JP-Photo.dk