DM i kørsel med hest og vogn 2004
Dramatikken manglede ikke ved den sidste og afsluttende konkurrencedag på Kærsgaard, hvor Fyens Køre-Selskab i de sidste dage har afviklet DM i kørsel.
Over 150 frivillige og selvfølgelig ulønnet hjælpere har været med til, at arrangementet i dag kunne fejre 6 Danmarksmestre. Fødevareministeren Mariann Fischer Boel var med ved overrækkelsen.
I 2-spand pony III klassen blev Anne Mette Jespersen, SKS, lidt som ventet den nye danmarksmester. Ikke fordi den forrige mester kørte speciel dårligt, men fordi Anne Mette har mere konkurrenceerfaring ved at havde hjulpet sin far ved mange store stævner i ind- og udland.
Arnild Arp-Hansen, DKS, 1-spand pony I, fik hængt guldmedaljen om halsen lige for næsen af Peter Koux, som mistede en port og blev diskvalificeret.
Lars Dau, SKS, blev som ventet danmarksmester i klassen 1-spand pony I.
Henrik Høper, SKS, blev vel også lidt som ventet mester i klassen for 1-spand hest, ret komfortabelt med over 30 strafpoint til nr. 2 Ane Wider, DKS.
2-spand heste klassen fik også ny vinder, nemlig Kurt Klint, DKS, med den slåede mester Peter Chr. Jespersen, SKS, som nr. 2.
Og den sværeste disciplin 4-spand blev igen og velfortjent vundet af Ole Buch Jensen, DKS. Det er en kæmpe fornøjelse at se ham håndtere de 4 Oldenborg heste. Han kommer igennem porte og forhindringer lige så let som de små 1-spand. Dansk Oldenborf Avl forærede han 4 røde dækkener som tak for den gode reklame han gør for avlen. Og fødevareministeren fik en køretur af Danmarks bedste kusk: Ole Buch Jensen.
Fyens Køre-Selskabs arrangement blev i alt besøg af ca. 4000 mennesker i de 4 dage på Kærsgaard. Det første Danmarksmesterskab på Fyn har været en succes.
Den fuldstændige resultatliste kan ses på www.ekvipage.dk
[Kilde: Jørgen Konge]
Tilføjet d. 11-07-2004 kl. 19:56 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

