Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Maraton ved DM i kørsel med hest og vogn i Horsens

En helt igennem udramatisk maraton med god kørsel og spænding om udfaldet.


Det var nogle rigtig gode forhindringer banebyggeren Hans Tang og hans assistenter, Ernst Søndergaard og Anders Horsbøl Nielsen, har bygget. Hvis man ser på tiderne er der ingen enkelt kusk der har vundet alle forhindringerne. De som har vundet maratonen har ikke altid den bedste tid i alle forhindringer. Faktisk ligger de noget nede i placeringerne for de enkelte forhindringer.

 

Vinderen af dressuren for 1-spand hest, Anders Hansen, glemte en port i en forhindring, og så er man diskvalificeret og medaljen er pist væk. Peter Koux tabte sin groom, hjælper, i forhindring 6, og det giver 10 strapoint, og måtte han rette en fejlkørsel i anden forhindring - også det koster 20 strafpoint, det bliver man heller ikke Danmarksmester af. Peter Christian Jespersen har også rettet en fejl.

 

Dansk Køre Forbunds formand, som selv kører om Danmarksmesterskabet, udtalte, at det var rigtig gode forhindringer, og det havde været en sjov tur. Der var nogle stejle op- og nedkørsler, og der blev talt noget om inden start, at man kunne undgå dem ved at køre en længere rute, det var der ikke mange der gjorde, og det gik også fint, og var ikke ubehageligt, fortalte Arnild Arp-Hansen.


Vinder af 1-spand pony, blev Niels Schelde Petersen, der på grund af syg pony kører i denne klasse og vandt den. Det kan ellers godt være svært, selvom de fleste mennesker synes, at det må være lettere at køre med en i stedet for to, men man skal også lære at køre snævert, for det er sekunder der afgør, om man bliver nummer et eller nummer tre i en forhindring. Han fik i alt 70,37 strafpoint.

 

Kristina Klindt blev nr. 2 med 70,56 strafpoint og fører stadig klassen når man lægger hendes strafpoint fra dressuren til, og ret komfortabel med lige over 10 point ned til Niels, som ligger på andenpladsen med i alt 120,29 strafpoint. Der er plads til at Kristina kan tage 3 bolde, selvom Niels kører fejlfri på forhindringsbanen.


I 2-spand pony-klassen er det næsten samme billede. Henrik Sloth vandt maratonen med 69,99 strafpoint, med Lars Dau på andenpladsen med 73,26 strafpoint. Lars er stadig i spidsen med 111,02 strafpoint og Henrik på andenpladsen med 119,02 strafpoint.


Spænding
I de næste klasser burde der udleveres noget beroligende, om ikke andet til deres udsendte, det bliver rigtig spændende i morgen til forhindringskørslen. Ane Wieder vandt maratonen med 70,28 strafpoint, Tina Nielsen nummer 2 med 73,89 strafpoint. Udo Buchwald blev nr. 5 med 81,36 strafpoint. Men med en andenplads i dressur, kommer han op på en samlet andenplads før forhindringskørslen i morgen. Ane Wieder fører klassen med 124,20 strafpoint, Udo har 125,36. Lige efter Tina Nielsen med 127,85 strafpoint. Hun var ærgerlig i går over at hun kørte forkert bane i dressuren, for det giver 5 strafpoint, men mon ikke hun er endnu mere ærgelig nu, for uden de 5 strafpoint ville hun føre klassen og en guldmedalje ville være inden for rækkevide. Det er den stadig, men nu afhænger den af andres uheld eller skal vi skrive mindre held, for der skal held til at kører en forhindringsbane fejlfri.


I 2-spand hest vandt Frank Rasmussen maratonen med 84,41 strafpoint. Ole Buch Jensen kom nummer to med 85,70 strafpoint og Hans Henrik Nielsen på 3. pladsen med 88,46 strafpoint. Før forhindringskørslen fører Kurt Klindt, forsvarende Danmarksmester, klassen med 139,79 strafpoint, selvom han "kun" blev nummer fire i maratonen. Ole Buch har kørt sig fra en 6. plads op til 2. pladsen med 143, 17 strafpoint og på 3. pladsen er Hans Henrik Nielsen, gift med Tina Nielsen fra 1-spands klassen, med 145,16 strafpoint. Her er også alt muligt, bare et par bolde ned i morgen giver 6 strafpoint og man er et godt stykke nede af ranglisten.


Pony II og III klassen
Her fører den kun 14-årige Mikkel Kruse Johansen stadig klassen med kun 0,27 strafpoint. Han blev nummer to på maratonen med 91,53 strafpoint, mens Susanne Bommelund vandt klassen med 87,96 strafpoint, så også her er der lagt op til spænding i morgen.


Forhindringskørslen starter kl. 09:30 og præmieoverrækkelse for alle de placerede kuske er sat til kl. 16:00.

 

Dansk Køre Forbundets protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte ankommer kl. 13:00 for at overvære sidste del af forhindringskørslen. Danmarksmesterskaberne afvikles på Dyrskuepladsen i Horsens og der er gratis adgang.


Resultatlisten for alle kan se her

 

Af Jørgen Konge


Billede

Ane Wieder der fører klassen 1-spand hest før i morgen. Foto: Jørgen Konge


Tilføjet d. 15-07-2012 kl. 04:22 af i kategorien Kørsel.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider