Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danskerne fører holdkonkurrencerne ved NM military

Ved årets nordiske mesterskab i military, fører alle de danske hold i øjeblikket deres holdkonkurrencer. Dressuren blev redet i går og rytterne skal i dag en tur på terrænbanen. Mesterskabet afvikles i Starum i Norge, og danske senior-, pony- og junior-/ungryttere kæmper i disse dage om placeringer og medaljer.

 

Seniorholdet i klar front

Det danske seniorhold dyster med de øvrige hold i klassen CIC2*. Holdet består af Hanne Wind Ramsgaard med Vestervangs Arami, Vicky Mathiesen med Dejó, Louise Nielsen med Hooker Skovgaard og Mia Hastrup med Odin. Holdet har i øjeblikket sammenlagt 152,0 strafpoint, hvilket er en stor føring foran det finske hold med 170,5 strafpoin. På tredjepladsen ligger det svenske hold med 180,2 strafpoint.

 

Junior/youngriderne fører også

I klassen CCI1* dyster danske, finske svenske og norske junior- og ungryttere om medaljerne i holdkonkurrencen. Det danske hold fører konkurrencen efter dressuren med samlet 149,4 strafpoint, og holdet består af Katja Berg med Proximate Wizard, Bianca Walton med Lucky Luke, Ida Holm Jessen Knudsen med Fritz og Benjamin Jørgensen med Desiree. På den foreløbige andenplads ligger det finske hold med samlet 154,4 strafpoint, herefter følger det norske hold med 163,2 strafpoint og til sidst ligger det svenske hold med 167,5 strafpoint.

 

Ponyryttere med flot føring

Ponyrytterne har også lagt sig i spidsen, med et samlet resultat på 153,9 strafpoint. Holdet består af Josefine Letholm Kofod med Cassie Fleur, Sofie Møller Jensen med Lillevangs Ember, Mai Kaas med Kalypso OX og Rikke Nybo Andersen med Ruby Gold II. På andenpladsen følger Norge med foreløbig 163,9 strafpoint, herefter ligger det svenske hold med 170,0 strafpoint og til sidst ligger Finland med 181,9 strafpoint.

 


Billede

Ponyekvipagen Rikke N Andersen og Ruby i gårsdagens dressur

Foto: Morten Fiil


Tilføjet d. 14-07-2012 kl. 12:06 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider