Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ungrytterne tager EM-sølv i Bern

Med kraftpræstationer fra Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Dufour i dag vekslede ungrytterlandsholdet gårsdagens foreløbige 6. plads i holdkonkurrencen til EM-sølvmedaljer. Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy tegnede sig yderligere for klassens bedste resultat. Sølvholdet bestod også af Andreas Kragekjær og Rikke Lindberg. Dermed er det blevet til to danske EM-medaljer i dag efter juniorlandsholdet tidligere på dagen tog bronze i deres holdmesterskab. De danske dressurlandshold og talentarbejdet i dressur er sponsoreret af First Horse Hesteforsikring.

 

Flot sølvpræstation fra landsholdet
Efter gårdsdagens 1. afdeling af holdkonkurrencen lå ungrytterne på en foreløbig 6. plads i holdkonkurrencen ved EM. Det regnestykke blev dog vendt på hovedet i dag, hvor holdet avancerede til 2. pladsen og med 218,185 % sikrede sig sølvmedaljer om halsen. Guldet gik til Tyskland med 221,973 %, mens Holland fik bronze med 213,000 %.

 

Stærke takter fra Merrald og Dufour
Der blev leveret særdeles stærke danske præstationer i dagens 2. afdeling af holdkonkurrencen ved EM. Mesterskabsklassens bedste resultat blev leveret af Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, som med et stærkt til 76,289 % røg helt til tops og blev placeret på en individuel 1. plads. Nanna Skodborg Merrald og Milibar præsterede også et stærkt program, som dommerne belønnede med 73,132 %. Dermed endte ekvipagen med en placering som nr. 4 i det individuelle regnskab.

 

Kragekjær og Lindberg på banen onsdag
Andreas Kragekjær og Rozo Soneca var første danske ekvipage på banen ved EM for ungryttere, der blev skudt i gang onsdag. Ekvipagen leverede et flot program til 68,763 %, hvilket gav en individuel placering som nr. 11. Rikke Lindberg og Rigoletto var også på banen onsdag, hvor det blev til et program til 60,368 %, hvilket gav en individuel 46. plads i holdkonkurrencen.

 

Noget at forsvare
De unge danske dressurryttere har også noget at forsvare ved EM i Bern. Sidste år, hvor EM blev holdt i Danmark, blev det til hele otte medaljer - heriblandt EM-sølv til begge landsholdene.

 

Kilde: DRF


Billede

Nanna Skodborg Merrald og Milibar (Arkivfoto: JP-Photo)


Tilføjet d. 12-07-2012 kl. 19:37 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider