Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Københavnerridtet - international distanceridning


Sportsrideklubben byder ryttere, officials og publikum velkommen til vores internationale distancestævne ”Københavnerridtet.

Københavnerridtet har start og mål i Bernstorff Parken, og ruten går gennem Jægersborg Dyrehave, Jægersborg Hegn, Rude Skov, Geels Skov samt Ravnholm Skov. Over 100 ryttere skal ride distanceklasserne, der strækker sig fra 17 til 100 kilometer.

Distanceridning er ridesportens maraton, hvor kunsten er at komme først i mål i klasserne på fri tid (alle klasser på mere en 50 km) og ramme en idealtid i de kortere klasser. For alle klasser gælder mottoet ”At fuldføre er at vinde”, og det gælder om at komme i mål med en hest, der er frisk til endnu en distance, hvorfor man giver præmien ”Bedste kondition” til den hest, der er mest frisk og frejdig.

Konkurrencen foregår ved at gennemride en afmærket rute gennem terrænet. Ridtet overvåges af erfarne dyrlæger, som sikrer, at hestene ikke overbelastes. Hestene kontrolleres før, under og efter ridtet, og de må ikke have for høj puls (60 slag/min), være halte eller vise tegn på overanstrengelse.

KØBENHAVNER-RIDTET 2004, lørdag den 10 juli:
FEI-stævne, CEI*/CEI**, med nationalt holdmesterskab i LA.
Klasser fra LD 10 km til SB 100 km. Tilskuere: Gratis.
Klub: Sportsrideklubben, www.spr.dk
Kontaktperson: Lone Aalekjær, Tlf.: 5614 7074, Mobil: 2631 4234, E-mail: laa@scanjour.dk


På Dansk Ride Forbunds hjemmeside har arrangørerne bag Københavner Ridtet lagt kort samt program op - klik her for at se det: http://www.rideforbund.dk/sw1010.asp

Hjælpere søges til Københavnerridtet
Der er informationsmøde for arrangører og hjælpere torsdag aften d. 8. juli i Bernstorffsparken (tidspunkt oplyses senere), samt rytterfest i parken lørdag efter stævnet.
Henvendelse til Lone Aalekjær: Tlf. 5614 7074, , Mobil: 2631 4234, E-mail: laa@scanjour.dk

[Kilde: Anne Ussing]

 

Tilføjet d. 09-07-2004 kl. 01:46 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider