Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flotte individuelle præstationer ved NM i springning

Flere medaljer til samlingen
De danske springryttere havde stor succes ved NM i Finland, og lørdag morgen blev det til yderligere to medaljer til Danmark. I det individuelle mesterskab for kat. II ponyer red Cecilie Topp og Nestor guldmedaljen hjem efter at have leveret nogle sikre og overbevisende runder. Bronzemedaljen blev også dansk, idet Phillipa W. Linde og ponyen Tullineaskey Fear Ideas ligeledes præsterede flotte 0-runder inde på banen.

 

Norsk dominans hos kat. I-ponyerne
Anne Sofie Aslaksrud på Lavalley Prince vandt NM for kat. I ponyer i springning, mens Aurora Wachek Hansen og Ewald fik sølv. Bronzemedaljen gik til Lena A. Knutsen på ponyen Coral Springs, og dermed gik alle tre medaljer i mesterskabet til Norge.

 

Med bare 4 fejl blev Jessica Toelstang, Mathias Hemmer Christensen og Martin Knudsen alle placeret på en delt 4. plads. Kira Krogsgaard på Adamstown Belle fik samlet 5 fejl og det gav en placering som nummer 10, mens Cristoffer Nerving Møllekær og Gracia Boy fik samlet 8 fejl, hvilket rakte til en placering som nummer 11 i klassen.

 

 

Kilde: DRF

 

Billede

Martin Knudsen med Laura Lady

Arkivfoto: JP-photo


Tilføjet d. 05-07-2012 kl. 15:59 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider