På lørdag afgøres det hvilke fire dressurryttere, der skal repræsentere Danmark ved OL om en måned. Planen var oprindeligt, at ekvipagerne skulle udtages fredag, men landstræneren ønsker at overvære en ekstra konkurrence inden han udtager ekvipager, og derfor rykkes udtagelsen til lørdag efter den olympiske Grand Prix Special ved CHIO-stævnet i Aachen.
4 danske ryttere på vej til OL
Danmark bliver repræsenteret af fire ekvipager på dressurbanen ved OL i London, hvor medaljemålsætningen er at forsvare den bronzemedalje, som landsholdet sikrede sig i holdkonkurrencen i 2008. Tre ekvipager vil udgøre landsholdet i London, mens en fjerde får muligheden for at ride individuelt. Hvilke fire ekvipager, der skal til London og ride for OL-medaljer til Danmark, afgøres 7. juli efter den olympiske Grand Prix Special ved CHIO-stævnet i Aachen.
Det landshold, der skal ride i Aachen er Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på Digby, Anne van Olst på Exquis Clearwater, Anna Kasprzak på Donnperignon og Sidsel Johansen på Schianto.
OL i London varer fra den 27. juli - 12. august, og dressuren afvikles den 2., 3., 7. og 9. august.
Det danske dressurlandshold og talentarbejdet i dressur er sponsoreret af First Horse Hesteforsikring.
Kilde:DRF
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på Digby (Arkivfoto: JP-Photo)

