Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

1 måned til OL skydes i gang

Om præcis en måned træder de danske dressurryttere sammen med resten af det danske OL-hold ind på det olympiske stadion i London for at åbne legene 2012. Det bliver kajakroeren Kim Wraae, der skal bære det danske flag ved åbningsceremonien, og dermed gå i spidsen for den danske OL-trup, der skal opfylde målsætningen om 8 danske medaljer. Målsætningen for dressurholdet er, at forsvare bronzemedaljen fra 2008.

 

4 danske ryttere på vej til OL

Danmark bliver repræsenteret af fire ekvipager på dressurbanen ved OL i London, hvor medaljemålsætningen er at forsvare den bronzemedalje, som landsholdet sikrede sig i holdkonkurrencen i 2008. Tre ekvipager vil udgøre landsholdet i London, mens en fjerde får muligheden for at ride individuelt. Hvilke fire ekvipager, der skal til London og ride for OL-medaljer til Danmark, afgøres 6. juli efter holdkonkurrencen ved CHIO-stævnet i Aachen. Se meget mere om dressur ved OL her.

OL-bruttotruppen i dressur består af Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Anne van Olst, Andreas Helgstrand, Lisbeth Seierskilde, Lone Jørgensen, Anne Troensegaard, Sidsel Johansen og Anna Kasprzak.

OL i London varer fra den 27. juli - 12. august, og dressuren afvikles fra den 2. - 9. august.

 

Kilde: DRF


Billede

(Arkivfoto: JP-Photo)



Tilføjet d. 29-06-2012 kl. 10:24 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider