FAXI-kvadrillen er selvfølgelig at finde på Roskilde Dyrskue til det store hesteshow.
Som sædvanlig leverer kvadrillen et underholdende indslag i form af kvadrilleridning med 24 islandske heste i forskellige formationer.
Islænderne går på til hesteshowet:
Fredag show start 19.00 - islandske heste kl. 20.30
Lørdag show start 11.45 - islandske heste kl. 12.07
Søndag show start 15.45 - islandske heste kl. 17.17
Selvfølgelig er hele hesteshowet fuldstændig fantastisk, men intet slår de islandske heste, mens de tølter rundt til "Á sprengisandi...Rídum, rídum rekum yfir sandinn" - som får de små hår til at rejse sig på armene, og at se rytternes store glæde og smil undervejs smitter af på publikums entusiasme og klapsalverne vil ingen ende tage, når rytterne giver den i fri tølt eller pas på vej af arenaen.
Så er du på Roskilde Dyrskue, skal du selvfølgelig opleve de islandske hestes kvadrille til hesteshowet og se de fantastiske heste og ryttere.
Hestene og deres ryttere er også at finde til en god snak i staldene under hele dyrskuet. Kom forbi til en god snak og forstå hvorfor vi har ordsproget "gør livet til en fest, rid islandsk hest".
Foto: FAXI-kvadrillens optræden i Sagnlandet 2009 - fotograferet af HA

