Det blev til en overbevisende sejr til juniorrytteren Anna Zibrandtsen (BRO) på hesten Capriciella i Dansk Ride Forbunds mesterskab for juniorer sponseret af ECCO. Lørdag opnåede ekvipagen hele 73,70 % procent for deres kürprogram, der blev redet til tonerne af blandt andre Adam Lambert. På en 2. plads kom Mille Larsen Warncke, mens 3. pladsen blev besat af Cecilie Lyndrup.
Suveræn sejr til Anna Zibrandtsen i juniormesterskabet
Solen skinnede igen i dag på den smukke slotspark, hvor Danmarks bedste dressurryttere kæmper om mesterskabsmedaljer. Anna Zibrandtsen og Capriciella viste for 3. dag i træk deres ekspertise og scorede dagens højeste point for deres flotte kürprogram. Med en sejr i alle tre afdelinger af mesterskabet vandt Anna Zibrandtsen overbevisende, hvor turen i dag viste ekvipagens kvaliteter i blandt andet overgange og changementer. Samlet opnåede Anna Zibrandtsen og Capriciella 218,32 % for deres tre programmer i mesterskabet.
Et tæt opgør om 2. og 3. pladsen
Det blev til et tæt opgør om 2. pladsen mellem Mille Larsen Warncke (RESR) og Cecilie Lyndrup (RØH). Det blev dog Mille Larsen Warncke på Langkjærgaards Donna Fetti, der løb med 2. pladsen i mesterskabet, efter et flot kürprogram, med et især vellykket galopprogram, der blev bedømt til 70,90 %. Samlet opnåede ekvipagen 211,39 %. Cecilie Lyndrup (RØH) og hesten JJ Rocco fik 71,050 % for sit kürprogram, og det hensatte dem til en 3. plads i mesterskabet med samlet 209,99 %. JJ Rocco viste sig igen særdeles lydig og velredet.
Program: DM i dressur, DM i paradressur, DRF-mesterskaberne for junior, ungrytter og U25 og Bundgaard Byg Cup.
Lørdag den 2. juni
08.00 DRF-mesterskabet for U25 (2. afdeling)
09.00 DRF-mesterskabet for juniorer, kür (3. afdeling)
11.55 Bundgaard Byg Cup, Intermediaire I
12.00 Gorrissen Federspiel DM i dressur, Grand Prix Special (2. afdeling)
16.00 Basisbank DM i paradressur, kür (grad IV)
17.35 Basisbank DM i paradressur, kür, (grad IA)
17.45 Basisbank DM i paradressur, kür (grad IB)
17.55 Basisbank DM i paradressur, kür (grad II)
18.15 Basisbank DM i paradressur, kür (grad III)
Søndag den 3. juni
08.00 DRF-mesterskabt for ungryttere, kür (3. afdeling)
10.40 Bundgaard Byg Cup, Intermediaire I kür
14.00 DRF-mesterskabet for U25 (3. afdeling)
15.00 Gorrissen Federspiel DM i dressur, Grand Prix Kür (3. afdeling)
Kilde: DRF
Anna Zibrandtsen og Capriciella (Arkivfoto: JP-Photo)

