Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Gorrissen Federspiel - en stærk hovedsponsor for DM i dressur

DM i dressur er ikke bare synonym med Broholm Slot - DM i dressur er for alvor også blevet synonym med Gorrissen Federspiel. Det internationale advokatfirma Gorrissen Federspiel er på 3. år hovedsponsor for mesterskabet., og i 2011 blev sponsoratet forlænget og løber nu frem til år 2014.

 

Når kun det bedste er godt nok
DM i dressur på Broholm Slot er et tilløbsstykke uden lige, og her er skabt de bedst mulige rammer for danske elitesport. Netop af denne grund tegnede Gorrissen Federspiel sponsoratet tilbage i 2010 med Broholm, da advokatfirmaet mener, at dansk dressursport fortjener de bedste rammer. I 2011 valgte Gorrissen Federspiel således også at forny sponsoratet, der nu løber frem til 2014, hvilket er med til at sikre de bedste betingelser for DM i dressur på Broholm Slot.

 

"Dansk dressur er en af de sportsgrene, hvor Danmark virkelig er med i verdenseliten, og vi ønsker at bidrage til, at det også bliver ved med at være sådan. I år spiller DM på Broholm en vigtig rolle for udtagelsen af det landshold, der skal til London og forsvare OL-bronzemedaljen fra 2008, og næste år bliver DM Broholm også en vigtig optakt til Danmarks største ridesportsbegivenhed nogensinde - EM i Herning. Vi ved fra vores egen verden, at man kun kan være i top på den internationale bane, hvis de grundlæggende rammer også er i top. Derfor vil vi med et længevarende sponsorat bidrage til, at de danske ryttere får en national arena i international topklasse, så de også forsat kan blive i den internationale elite, hvor de hører hjemme", siger advokat Niels Heering, partner og bestyrelsesformand i Gorrissen Federspiel.

 

Internationalt trækplaster
Gorrissen Federspiel tegnede sponsoratet i 2010 med den hensigt at få mere fokus på den danske stævnescene og dermed tiltrække flere internationale stævner til Danmark. Med et EM i dressur for junior- og ungryttere sidste år og et EM i springning, dressur og paradressur i 2013 er det lykkedes at få de helt store internationale begivenheder til Danmark. DM-stævnet på Broholm Slot er nu udvidet til at inkludere fem mesterskaber i dressur, hvilket gør stævnet til et helt unikt mesterskabsstævne.

Den internationale erhvervsadvokatvirksomhed Gorrissen Federspiel, der er en af Danmarks mest succesfulde i branchen, kan trække mange paralleller til dressursporten, og derfor er det danske mesterskab en oplagt platform for virksomheden. Firmaet beskæftiger i dag 220 jurister og i alt 425 medarbejdere.

 

Historien bag Gorrissen Federspiel
Gorrissen Federspiel har rødder tilbage til slutningen af det 19. århundrede og fremtræder i dag som landets mest internationale advokatfirma. Virksomheden er gennem også de senere år vokset markant i takt med et stigende antal sager fra danske og udenlandske klienter, og Gorrissen Federspiels historie afslører tillige et stærkt engagement i og respekt for advokatgerningen og dens etiske regler. Firmaets rådgivning er i alle led båret af den absolut højeste kvalitet, og målet er til stadighed at være kundernes værdiskabende rådgiver og sparringspartner. For at opfylde målet er firmaet delt op i højt specialiserede grupper, der sikrer kunderne den bedste og ikke mindst rettidige rådgivning.

 

DM i dressur - Broholm


Gorrissen Federspiel

 

Kilde: DRF

 


Billede

(Arkivfoto: JP-Photo)

 

 


Tilføjet d. 23-05-2012 kl. 09:40 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider