Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Aalborg Horseshow 11. juni

Det traditionelle HORSESHOW på Finstrupgaard Rideskole, Dallvej 5 i Dall ved Aalborg afholdes fredag d. 11. juni. Et meget righoldigt og varieret program tilbydes alle med interesse for heste.

Husk, at der i år ikke er billetter i forsalg, hvorfor det er en god ide at møde op og købe en nummereret siddeplads i god tid før showet, som starter kl. 18.45.

På programmet i år er bl.a. Spansk Ridning ved Berider Lars Poppel, Birkerød. Han har de sidste 10 år undervist i Den Kgl. Staldetat, arrangeret ridderturneringer i Tøjhusmuseets gård i det indre København, og arbejder i det daglige med Spansk og Klassisk Ridning. I sommeren 2003 havde han den store udfordring at uddanne skuespillere til frygtløse riddere i Det Kgl. Teaters opsætning af ”Ivanhoe”i Dyrehaven. Derudover vises Westernridning v/LandsholdsrytterPernille Bendix, Jagthornsshow, Kvadrilleridning, Voltigering, Spring, Dressur, Hestevognskørsel, ”Brudekaret med Garderhusarer” – fremvist af New Forestforeningen.

Kom og oplev denne spændende aften for hestefolket.

Brochure og nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Birthe Dencker tlf. 96 34 51 12 (bedst inden kl. 13). Eller på hjemmesiden Aalborg Horseshow

 

Tilføjet d. 10-06-2004 kl. 11:28 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider