Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tre måneder til OL

Om præcis tre måneder rider den første danske dressurrytter på banen ved OL i London for at forsvare bronzemedaljen for hold fra 2008. Hvilke tre ryttere, der skal repræsentere Danmark, bliver først afgjort i starten af juli, så alle otte ryttere i bruttotruppen har fortsat ca. 2 måneder til at vise landstræneren, at netop de er de rigtige til at kæmpe for medaljer til Danmark. Dressurlandsholdet er sponsoreret af First Horse Hesteforsikring.

 

Når OL-holdet skal sættes
Den 2. august 2012 rider de første danske ryttere på dressurbanen i London for at kæmpe for OL-medaljer til Danmark. Hvilke tre ryttere, der skal af sted til London og ride for Danmark, bliver afgjort den 6. juli 2012 efter holdkonkurrencen i Aachen.

 

Også DM i dressur på Broholm den 1. - 3. juni bliver afgørende for rytternes chancer. Op til udtagelsen lægger landstræner Rudolf Zeilinger vægt på flere kriterier, når han skal udtage de tre landsholdsekvipager og den reservehest, der skal ride for at forsvare OL-bronzen fra 2008. Det er bl.a. ekvipagens resultater og stabilitet, samt rytter og hests individuelle potentiale, der vil ligge til grund for udtagelsen.


OL-bruttotruppen i dressur består af Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Anne van Olst, Andreas Helgstrand, Lisbeth Seierskilde, Lone Jørgensen, Anne Troensegaard, Sidsel Johansen og Anna Kasprzak.

 

Det danske dressurlandshold er sponsoreret af First Horse Hesteforsikring.

 

Danmarks Idræts-Forbunds og Team Danmarks OL-site http://www.ol.dk/

 

First Horse Hesteforsikring http://www.firsthorse.dk/

 


Billede

(Arkivfoto: JP-Photo)

Kilde: Pressemeddelse, DRF


Tilføjet d. 02-05-2012 kl. 15:09 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider