Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lokal hest overraskede stort i Skive

 

Special Player stod for den store overraskelse i det ene af tre store mindeløb på Skive Travbane. Den gav sin tilhængere en forrentning i vinderspillet, der var til at tage at føle på.


Storløbssæsonen på de danske travbaner blev søndag på Skive Trav skudt i gang med en kæmpe overraskelse. I Pay Dirts Mindeløb var hjemmebanen stærkt repræsenteret, og det blev til lokal sejr for den helt store overraskelse Special Player. Da kusken Jeppe Juel først havde fået rettet den treårige hest op rundt i sidste sving, kunne han sætte tryk på og afgøre løbet til hele 51 gange pengene i vinderspillet.
»Jeg troede på forhånd ikke på sejr, men fik mine forhåbninger sat op, som løbet skred frem. Men han var lige ved at dumme sig i sidste sving. Han brød ud, men jeg fik ham på ret køl, og resten var næsten defilering«, sagde Jeppe Juel.
Hesten ejes og er opdrættet af en af sportens mange offervillige, Hans Ulrik Kristensen, der dermed fik lidt valuta igen for sine anstrengelser. Hesten har hidtil skuffet lidt og fik her sin første sejr i karrieren.
»Jeg begik nok den fejl at starte ham for tidligt sidste år, men han har helt tiden trænet godt, så på et eller andet tidspunkt skulle det jo lykkedes«, sagde Hans Ulrik Kristensen efter triumfen.


Vermo sikker for Flemming Jensen
En række potentielle derbykandidater krydret med tre amerikanskfødte og en italiensk fireåring satte hinanden stævne i Frosty Hanovers Mindeløb. Det store lokale håb var Politiken, men sejrsdrømmene forsvandt efter 300 meter, da hesten helt uventet galoperede
Flemming Jensen, der sad bag Vermo, fik let spil i front med den svenskejede hest.
»Jeg har forventninger, hver gang jeg starter Vermo, som altid er fin, men det er ikke altid, at den vinder. Jeg følte hele tiden, at jeg havde fuld kontrol og kræfter sparet i min hest«, sagde Flemming Jensen efter sin første sejr i løbets historie.



Svensk-italiensk-sejrI Frosty Hanovers Mindeløb stod italienskfødte On Broadway for en stærk indsats og var sine konkurrenter overlegen.
Ned gennem det lige sagde hesten farvel og tak i hænderne på den svenske kusk Christoffer Eriksson, som dermed tog nok en aktie i et mindeløb, da han i 2010 vandt Pay Dirts Mindeløb med Knowledge Face.


Jubilæumspokalen til Totti T Dream
En fremragende traveftermiddag i Skive bød også på de hurtigste hestes møde om Jubilæumspokalen og masser af dramatik. O'Grady, favoritten, galoperede nemlig i en voldsom spidskamp i første sving. Men det var ikke Flemming Jensens skyld bag Totti T Dream, som siden sad på løbet og kunne afvise alle angreb.
»Det blev faktisk udramatisk, da jeg slet ikke var i nærheden af at ramme O'Grady. Siden fik jeg overtaget og mente selv, at sejren var sikker«, sagde Flemming Jensen helt upåvirket efter sejren.


Af Hestesportens Medier


Billede

Skivehesten Special Player vandt faktisk let Pay Dirts Mindeløb for Jeppe Juel. Foto: Flemming Andersen.


Tilføjet d. 01-05-2012 kl. 21:30 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider