I gårdagens Prix St. Georges ved det firestjernede CDI-stævne i Hagen, blev det en flot tredjeplads til svenske Patrik Kittel og den danske guldmedaljehoppe Uno Donna Unique e. Don Schufro/Falkland med 72,061 %.
Vinder af klassen blev Ingrid Klimke med Dresden Mann e. Dresemann/Florestan I med 73,684 %.
Første uplaceret blev danske Fie Skarsø med One Night Stand e. Olivi med 69,342 %. Anne van Olst startede Validus e. Negro og endte med et resultat på 67,412 %. Danske Martin Christensen startede Rossano R e. Rohdiamant/Weltmeyer og sluttede med 64,825 %.
Uno Donna Unique med Andreas Helgstrand (Arkivfoto: JP-Photo)

