Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Travets superliga mødes i Skive

 

Der bliver tale om et rent superligamøde, når en række af travsportens store profiler sætter hinanden stævne på Skive Travs store Musketer-weekend 28.-29. april.


Selv om Skive Trav har en af landets mindste ovaler, så er der altid garanti for travsport af højeste kaliber, når den årlige 'Musketerdag' løber af stablen. Her bliver tidligere store avlskoryfæer som Lord Valentine, Frosty Hanover og ikke mindst Taroks far, Pay Dirt, mindet gennem hvert deres eget løb.
Det sportslige højdepunkt er naturligvis årgangshestenes møde i de respektive mindeløb, som tæller opgør for de bedre ind- og udenlandske tre-, fire- og fem-årige heste.
I sidstnævnte starter trænerfamilien John og Morten Friis staldens stjerne, Politiken, som allerede har indledt sæsonen med sejr på den svenske bane Jägersro.
»Lord Valentines Mindeløb har hele tiden været målet for Politiken. Umiddelbart tog han sidste start i Sverige fint, men vi har taget en blodprøve på hesten, og det viste sig, at Politiken havde lave blodværdier. Det kurerer vi med at give ham ekstra jern i fodret, så han er perfekt til næste start«, siger træner Morten Friis.
Musketerdagen handler også om travsportens hurtigste heste. De mødes over den korte distance på 1.700 meter i Jubileumspokalen. Her starter O'Grady mod blandt andre Skives banerekordholder, Having Said That.
»O'Grady blev efter sin sæsondebut i København tilset af sin dyrlæge, og han havde ingen anmærkninger på hesten, så vi starter O'Grady i Jubileumspokalen«, siger træner Gordon Dahl, der i fjor så, at hans hest vandt Lord Valentines Mindeløb.
Having Said That vandt senere på dagen Jubileumspokalen i ny banerekord og har for tredje gang mulighed for at vinde løbet.


Masser af folk og stort spil
Med udsigten til at en række af landets bedste heste samt også deres kuske og trænere mødes i Skive, skærpes også spillernes lyst og vilje til at gøre indskud i totalisatoren. Sidste år gæstede hen ved 6.000 tilskuere banen over de to dage.
»Det er andet år i træk, at vi har løb både lørdag og søndag. Der var flot besøg og fin spillelyst, men i år håber vi at kunne løfte weekenden yderligere med blandt andet DM for Amatører. Og i vores profilavis, der udsendes i Skive og opland for ud for de to løbsdage, kan man blandt andet finde startlister og tips og samt fribilletter«, siger Skive Travs direktør, Jesper Elbæk.
I fjor blev der samlet omsat for lidt over 1,5 millioner kroner. Er man som spiller alene om at ramme de seks vinderheste inden for V65-spillet, så garanter Danske Spil en præmiegevinst til den dygtige på minimum 200.000 kroner.


Af Hestesportens Medier

 


Billede

Omgivet af masser af tilskuere vandt Having Said That og Christian Lindhardt i fjor Jubilæumspokalen. Et drømmemøde mellem den og O'Grady bliver en realitet på Musketerdagen 29. april. Foto: Flemming Andersen.


Tilføjet d. 21-04-2012 kl. 12:30 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider