Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nathalie er eliten

Efter dagens World Cup Finale Grand Prix fulgte den firestjernede CDI Grand Prix Kür klasse, hvor det blev sikker dansk sejr.


Med 80,9 % vandt Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby Grand Prix Kür klassen, med over 4 % ned til andenpladsen. Nathalie red et fejlfrit program med stor sværhedsgrad, hvor blandt andet en fejlfri piaff-piruette høstede mange point hos dommerne. Ligeledes var prinsessens galoppiruetter, perfekt centrerede og rytmiske. At Digby ikke er udstyret med de mest spektakulære gangarter bliver til fulde opvejet af den store rutine og stabilitet øvelserne bliver udført med. Ligeledes bliver de samlende øvelser udført med perfekte indundergribende bagben og med en sjældent set takt og bæring.


Andenpladsen gik til den kulsorte 180 cm høje Jazz-søn, Hunter Douglas Toots, som under Imke Schellekens-Bartels vidste tre imponerende gangarter og nogle fantastiske traversader. Ekvipagen blev belønnet med 76,625 %.


Tinne Vilhelmson-Silfven red i sikker stil Favourit e. Fidermark ind på tredjepladsen med 76 %. Ekvipagen vidste et teknisk svært kür-program, hvor passage-travers på kortsiden ikke før var set af dommerne. Musikken var munter og glad og passede fint til ekvipagen.


Vores egen Blue Hors Romanov og verdensmesteren Edward Gal imponerede med et fantastisk kür-program, hvor især travprogrammet var helt i særklasse, med store flotte traverser og en udtryksfuld passage. Den stemningsfulde musik passede perfekt til den imponerende og kraftfulde hingst, der virkelig kommer til sin ret under Gal.


Klassens resultat kan ses her.

 

Billede

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby

JP-Photo

 

Billede

Imke Schellekens-Bartels og Hunter Douglas Toots

JP-Photo

 

Billede

Edward Gal og Blue Hors Romanov

JP-Photo

 

 


Tilføjet d. 20-04-2012 kl. 18:20 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider