Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Legenden Tarok til det store lærred

Om et år går optagelserne til filmen 'Tarok, Dannebrog på fire ben' i gang. Holdet bag filmen, Regner Grasten Film og instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis, kalder filmen for historien om en hest, der samlede en hel nation og en familie.


»Historien om Tarok har det vildeste dramatiske potentiale. Den spænder sig ud fra den helt intime og personlige historie og op til en global og nærmest mytisk fortælling. En spejling. En arketypisk far-søn-konflikt, der runger så voldsomt at savnet efter anerkendelse spreder sig som ringe i vandet, gennemsyrer alle lag i filmen, og gør temaet universelt,« siger instruktør Anne Grethe Bjarup Riis om filmen, der også er instruktør af filmhittet 'Hvidstengruppen'.
DR lavede i begyndelsen af 2010 en top 10 over vildeste toppræstationer inden for dansk sport. Gæt hvem der lå nummer 1? Præcis, Tarok. Han slog fodbold EM-holdet, VM-holdet og håndboldpigerne. Ydermere er Tarok et navn alle over 30 år kender, vi ved alle, hvem han var, men vi kender kun historien i bidder ikke hele kagen.
Historien om Tarok er ikke bare et eventyr om en rød hingst, der løber hurtigere end andre heste. Det er et eventyr om en familie, der holder af heste. Om flid og dygtighed. Held og uheld. Om far og søn. Om den lille familie fra Skive der kom, så og sejrede, men beholdt begge ben på jorden. Men mest af alt er det et eventyr om kærlighed. En søns kærlighed til sin far, en mands kærlighed til sin kvinde og menneskets kærlighed til hesten.

 

En verden i forandring

Danmark 1970'erne. Verden forandrer sig hurtigt. Pludselig går folk nøgne rundt i gaderne i København, der er hippier, atomtrussel og EU. Og midt i alt det her; den store globale verden som maser sig på, før vi vidste der var noget der hed global, midt i alt det, som hevet ud af en Morten Korch-roman, kommer en hest travende. Et symbol på datiden, et symbol på styrke, på at Danmark er en spiller på internationalt niveau, en viking, der vrinsker.
Hesten kan løbe, hesten kan vinde, hesten er rød og hvid, født på dansk jord, opdrættet og trænet af en lille familie nord for Skive.
En hest der i en tid med usikkerhed giver os håb, i en verden hvor elektronikken stormer frem, bringer den minderne tilbage fra dengang, hvor Danmark var dus med skovens fugle.
Som en anden Holger Danske rejser denne hest sig, samler os, som folk, som nation, som danskere. I denne usikre stund giver den os tro, håb og kærlighed. Dette er historien om Tarok.

 

Optagelser på Lunden
Manuskriptet skrives af Jesper Nicolaj Christiansen, der blandt andet har været medforfatter på DR's store tv-satsning '1864' og har skrevet flere bøger her i blandt den prisvindende roman 'Soldater Græder Ikke'.
»Alle vil selvfølge tænke de 'Røde Heste', og det var for den tid også en stærk familiehistorie om det gode og onde. Filmen blev i 1950 set af over 2.300.000 mennesker og er dermed en af de største succeser i dansk films historie. Så mindre kan også gøre det. Når det så er sagt, så er Tarok et meget spændende tidsbillede på overgangen fra de frie 70'ere til de egoistiske 80'ere, hvor alt handlede om penge? og det gør det også i dag. Så filmen om Tarok vil, som hesten gjorde dengang, vise, at sammenhold og respekt for hinanden er det vigtigste i en kold tid,« udtaler producent Regner Grasten.


Optagelserne er planlagt til april-maj 2013 med premiere i de danske biografer 10.oktober 2013. Castingen vil blive lanceret efter sommerferien.

 

Redigeret af Hanna Milling, Hestesportens Medier

 


Billede

Foto: Producer Regner Grasten og Instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis. Hesten er fra Charlottenlund Travbane, hvor flere af filmoptagelserne vi foregå. Foto: Kamilla Bryndum.


Tilføjet d. 16-04-2012 kl. 12:53 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Tarok og Film.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean





Seneste relaterede nyheder
19-11-15 Hestefilmfestival starter i morgen
21-05-14 Storfilm baseret på sand historie på vej til filmlærrederne
29-08-13 Filmtraileren til Tarok er klar
25-04-13 Billund-hest skal spille Tarok
22-03-13 Skal du være statist i spillefilmen om "Tarok"?
12-09-12 Tarok-filmen: Rollerne er nu på plads
25-04-12 Jørn Laursen kan stadig træne vindere


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider