Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nyt eksklusivt hestehegn i træ fra Poda Hegn

PODA Hegn A/S
Stand D 3280 på Hest og Rytter 9-11 marts

Det optimale hegn i træ til heste. Fremstillet af Europas stærkeste fyrreart, smukt og funktionelt - og så kan det samles uden brug af søm eller skruer. Sådan beskriver Poda Hegn A/S i Roskilde sit nye hestehegn - Texas - som virksomheden præsenterer på Hest & Rytter i Messecenter Herning.

Texas hegnet er fabrikeret i træarten Norsk Skovfyr, som hører til de langsomt voksende og meget stærke fyrrearter. Træets langsomme vækst giver tætte årringe, stor styrke og spændstighed, og det er egenskaber, som kommer til udtryk i Texas-hegnet.

Hegnet er meget velegnet til round pens, vinterfolde og ridebaner. Stolperne har en diameter på 14 cm, og har gennemborede huller, hvor lægterne monteres. Det betyder, at hegnet kan samles helt uden brug af søm eller skruer. Texas hegn kan også leveres med en diameter på 6 eller 8 cm – det giver et stærkere hegn og et endnu mere eksklusivt look.

Træet, som anvendes til Texas hegn er trykimprægneret, uden arsen, og er godkendt i klasse A i henhold til NTR (Nordiske træbeskyttelsesklasser). Ved at anvende den nyeste imprægneringsteknologi fixeres imprægneringsvæsken i træet, så udsivning undgås. I tilfælde af at hestene æder af hegnet, fastholdes imprægneringsmidlet af træfibrene på vejen gennem fordøjelses-kanalen, og de optages således ikke i hestenes organisme.

Kun Poda Hegn yder 20 års skriftlig garanti mod råd.

 

Tilføjet d. 01-03-2001 kl. 05:10 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider