Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DNA-vaccine mod kræft   Fagligt

Kræft er ikke en særlig udbredt sygdom blandt heste, men op mod 80% af alle skimler, udvikler melanomer (en hudcelletumor) inden de bliver 15 år. Melanomer sidder ofte tæt ved halen, anus, lysken eller spytkirtler, og opdages ofte for sent til at der findes en effektiv behandling.

 

Ved American Association of Equine Practitioners-konventionen i 2011, fortalte Jeffrey Phillips fra Lincoln Memorial University's College of Veterinary and Comparative Medicine, om den nye strategi fra den humane medicin, med at behandle cancer med DNA-vacciner, der hjælper immunforsvaret med at finde cancercellerne.

 

Melanomer udspringer af melaninholdige celler. Modsat de raske melaninceller (melanocytter), indeholder cancer-cellerne i et melanom et højt niveau af tyrosinase-molekyler. DNA-vaccinen hjælper immunforsvaret med at genkende cellerne med højt tyrosinase-niveau som fremmede, som dermed skal bekæmpes. På den måde virker vaccinen på samme måde som mange andre vacciner til heste, mod f.eks. bakterier eller virus, der hjælper immunforsvaret med at genkende de fremmede molekyler.

 

Phillips har foreløbig testet hypotesen i et mindre studie, udført på fem tilsyneladende cancerfri heste med en DNA-vaccine mod tyrosinase, udviklet til hunde. Ingen af hestene fik nogle særlige reaktioner, som f.eks. smertefulde hævelser, udslæt eller lignende. Alle hestene udviklede det forventede immunrespons. På baggrund af studiet, vurderer Phillips at DNA-vaccinen er en lovende behandling for melanomer hos heste i fremtiden.

 

 

Kilde: The Horse


Tilføjet d. 30-03-2012 kl. 11:37 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*





Seneste relaterede nyheder
02-03-16 Ændring af vaccinationsreglerne for stævneheste og -ponyer
13-11-14 Hendes sidste ønske – at se sin hest
11-09-14 Nyt håb for cancer-heste
11-11-13 Influenzavacciner – virker de?
05-07-11 Nye regler for vaccination
18-08-10 Hesteshowet for kræften i korte klip
17-08-10 Overvældende hesteshow
14-08-10 Over 700 støtter kampen mod kræft på Vilhelmsborg
14-08-10 Kom til hesteshow på Vilhelmsborg
29-06-10 Hesteshow for Kræftens Bekæmpelse


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider