Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bent Svendsen har aldrig manglet modet

 

Bent Svendsen kan 1. april fejre 25-års jubilæum som travtræner. Trods sorte skygger over et vanskeligt erhverv vil jubilaren altid være den fødte optimist.


Bent Svendsen har alle dage hørt til i kategorien 'lettere åbenmundet'. Men når den nu 51-årige travtræner har ytret sig i officielle sammenhænge, har det altid bundet i et varmt ønske om at ville forbedre vilkårene for det erhverv, han de sidste 25 år har udført som en sand professionel.
Travsporten er Bent Svendsens liv, og selv om fysikken på det sidste har forsøgt sætte en kæp i sulkyhjulet for den arbejdsomme træner, har det ikke fået ham til at give op. Nærmest tværtimod. En enkelt gang har Skivetræneren dog måtte give fortabt, da han tilbage i 1996 søgte nye udfordringer og større økonomisk udbytte ved at flytte sin travtrænervirksomhed til Sverige. Men godt otte måneder senere vendte Bent Svendsen hjem og måtte begynde forfra.
Men som den fighter og dygtige sportsmand, Bent Svendsen altid har været, kom han stærkt igen og vandt blandt andet i 2003 karrierens største løb, Dansk Trav Derby med hesten Good Guy DK. På trods af det mislykkede Sveriges-eventyr vil han i dag kun opfordre ungdommen til at gøre, hvad han selv gjorde: søge lykken i udlandet.
»Skulle jeg give et godt råd til en ung gut, der har ambitioner om en fremtid inden for travsporten, så gælder det udlandet. Det er ikke sagt i bitterhed over min egen manglende succes, men 25 års erfaring«, siger jubilaren selv.


Været hos de store
Bent Svendsen er i sine yngre dage kommet i staldene hos en række af sportens dygtigste folk, blandt andre den tidligere Skivetræner Steen Juul, men også hos navnkundige folk som Viktor Borregård og Jørn Laursen, ham med Tarok.
Som kusk havde Bent Svendsen tidligere en vis trang til med en offensiv indstilling at sætte sit præg på væddeløbene, måske på grund af sin fortid som speedway-kører. Med årene har han dog måttet sande, at væddeløb også kan vindes på mere moderate vis.
Bent Svendsen har altid med sin ærlige tilgang til livet og sporten været en publikumsfavorit. Selv om han ikke lige i øjeblikket vinder løb på samlebånd, så vær vis på, at han stadig har store ambitioner og langt fra har vundet sit sidste travløb. Travsporten brænder stadig i ham for fuldt blus.
Sit jubilæum markerer Bent Svendsen med åbent hus for venner, bekendte og forretningsforbindelser søndag 1. april klokken 13-17 hjemme i privaten. Så er han også tilpas tæt på de heste, som altid vil stå hans hjerte nær.


Hestesportens Medier

 


Billede

En ny derbyvinder håber Bent Svendsen at have i travhoppen Spik Party, som han her ses med efter en sejr på Charlottenlund Travbane. Foto: Travfotos.dk.


Tilføjet d. 30-03-2012 kl. 12:00 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider