- En ukompliceret guide til hestens forståelse
Af BBH Basisinstruktør Susan Brix Kronborg
Vi elsker vores heste, og bruger gerne så mange timer som muligt på at træne dem. Når hesten ikke reagerer som vi godt kunne tænke os i forskellige situationer, kan det give anledning til stor frustration for os mennesker. Ydermere giver det en utilpas hest, som enten ikke forstår hvad den bliver bedt om, eller er mere motiveret for at gøre noget andet end vi gerne vil have den til. Ved hjælp af tålmodighed og belønning kan vi skabe en motivation for hesten, således den får øget fokus på at løse opgaven korrekt. Viden om signalindlæring giver ligeledes os trænere de bedste muligheder for at løse adfærdsrelaterede konflikter ved hjælp af simple teknikker.
Hestetræning er en enestående og fascinerende proces. Vi er alle bekendt med den fantastiske fornemmelse det giver, når det hele bare fungerer, og samarbejdet mellem hest og træner føles unikt. Men af og til opstår der problemer i træningsprocessen og den daglige håndtering af dyret, fordi kommunikationen mellem hest og menneske slår fejl. Årsagen til problemadfærden er ofte svær at gennemskue, og hestens reaktion misforstås som værende forårsaget af stædighed, frækhed eller dominans.
Der er mange årsager til, at problemadfærd opstår, og graden af den er ganske forskellig. Fælles for problemadfærd er dog, at det er frustrerende - både for hesten, men især for os mennesker, fordi vi ikke altid ved hvordan vi skal ændre den til noget positivt. Men der er håb forude. Forståelse for hestens adfærd og indlæringskapacitet kan hjælpe os mennesker til - nemt og hurtigt - at forebygge uønsket adfærd, eller, hvis den allerede har givet sig til kende, træne os ud af problemerne uden at gå på kompromis med hestens velfærd.
Problemadfærd i hverdagen
Der findes utallige eksempler på uønsket adfærd. Den opstår, når hesten udviser et reaktionsmønster, som komplicerer vores omgang og træning med dem. Det kan både være problemer under selve træningen/ridningen, fx hvis hesten ikke vil springe specifikke typer af forhindringer eller er bange for trafik. Men problemadfærd kan også være til gene rent praktisk, fx hvis hesten ikke vil gå ind i traileren, eller flipper ud når den skal have vasket ben. Det er vigtigt at understrege, at tilvænning og tålmodighed er nøgleord på vejen til at undgå, at problemadfærd opstår og udvikler sig.
Læringsteori som redskab
Ved at benytte den mest basale viden inden for læringsteori, dvs. viden omkring dyrets indlæringsmekanismer, kan vi i et vist omfang forstå og kontrollere hestens adfærd. Heste er fra naturens side designet til et liv på åbne vidder, med flugtinstinktet som sin bedste overlevelsesmekanisme. De er stærkt afhængige af deres artsfæller og lever gerne i store flokke. Alligevel har de adapteret sig fremragende til det liv vi byder dem i fangeskab. Men instinkterne er stadig stærke, og derfor er det ikke mærkeligt, at nogle af os en gang i mellem oplever problemer med en hest, hvor enten flugt- eller flokinstinktet blusser op i hesten og overskygger den stimulus, vi forsøger at påføre dem. Med andre ord; foldkammeraterne, eller det potentielt livsfarlige objekt (fx en trailer), skriger til hesten, at den skal løbe for livet, mens den bliver fastholdt i situationen af os, og derved opstår konflikten. Det er derfor vigtigt først og fremmest at finde ud af, hvad der kan motivere hesten til at blive i den situation vi har stillet den i, og lære at fokusere på os i stedet for hvad dens omgivelser og instinkter fortæller den.
I grove træk kan man sætte lighedstegn mellem motivation og belønning (også kaldet forstærkning) - for hvis hesten ikke bliver belønnet når den gør det rigtige (dvs. hvad vi beder den om at gøre), hvad får den så ud af at fokusere på os frem for sine øvrige omgivelser?
Brugen af belønning
Mange af os tænker først og fremmest på godbidder, når vi hører ordet belønning. En ideel godbid i træningen af heste er små stykker af gulerødder eller hestebolscher, så det er ofte en god idé at fylde lommerne, inden man går i gang med at træne hesten. Nogle heste bliver hurtigt meget fokuseret på godbidderne i lommen, hvilket kan forstyrre træningen. Hos disse heste kan det være en god idé at bruge andre former for belønning, fx en klikker. Det faktum, at man tilfører noget, som hesten gerne vil have, for at fremme en adfærd, kaldes positiv forstærkning. Belønningen er altså, at hesten får en godbid eller et "klik", når den gør det rigtige, hvilket vil lære den, at gentage adfærden, for at få en belønning mere.
En anden måde at belønne hesten på, er ved at fjerne et pres/ubehag. Vi bruger det stort set alle sammen, uden at lægge mærke til det. Det indebærer, at man lægger et pres på hesten (fx via træktov i grimen), hvilket motiverer hesten til at udføre en adfærd, for at fjerne presset, da presset indebærer et let ubehag. Når hesten udfører den korrekte adfærd (stoppe, når man trækker i træktovet), vil presset ophøre (træktovet bliver løst). Hesten oplever, at den kan fjerne presset/ubehaget ved at udføre en bestemt adfærd, og vil derfor være tilbøjelig til at gentage samme adfærd, næste gang den mærker det samme pres. Dette kaldes negativ forstærkning, fordi forstærkningen (dvs. belønningen) opstår når man fjerner presset (deraf negativ). I træningen af heste vil de fleste opleve, at kombinationen af positiv og negativ forstærkning giver optimale betingelser for indlæring hos hesten.
Planlægning og eget fokus
Når man forud for sin træningssession har lagt en strategi for, hvordan man vil belønne (forstærke) hestens ønskede adfærd, er det vigtigt at bemærke at brugen af forstærkning har to betingelser: timing og konsekvens.
Da hesten har en korttidshukommelse på få sekunder, bør belønningen (fx ophør af pres, og/eller tilføring af godbid) gives straks efter hesten udfører den ønskede adfærd. Hvis hesten ikke belønnes hver gang den reagerer korrekt på vores signaler, eller der går for lang tid før belønningen falder, vil hesten miste motivationen for at gøre hvad den bliver bedt om.
Ligeledes er det en vigtig faktor, at man er konsekvent omkring brugen af sine signaler. Man skal på forhånd gøre sig klart hvad ens signal skal være, og lade signalet være koblet til én adfærd alene. Hesten bliver forvirret, hvis det samme signal betyder flere forskellige ting. Fx mister brugen af en verbal kommando sin betydning, hvis man både bruger den når hesten skal sætte farten op, og hvis den skal gå baglæns, da disse to typer adfærd er uforenelige med hinanden.
Med udgangspunkt i brugen af de to former for belønning; negativ og positiv forstærkning, er vi bedre rustet som trænere til at give vores heste en god oplevelse. I træningen af dyr er den vigtigste faktor dog: tålmodighed. Husk at bemærke de små skridt i en positiv retning, og anerkend dem ved at belønne hesten. Bræk gerne træningen ned i små bidder, der hver har deres lille delmål på vejen. Er hesten rædselsslagen for at få vasket ben, er det et oplagt første delmål at den skal stå roligt i vandspiltovet uden vand. Næste delmål kan være, at hesten skal stå roligt derinde, mens vandet rinder ved siden af den. Først herefter kan man begynde at eksperimentere med vandet på dens hove, og arbejde sig opad når dette er tilvænnet.
Ved hjælp af basal viden om hestens indlæring, et velovervejet træningssetup, og anerkendelse af de små forbedringer, kan vi skabe optimale træningsbetingelser for både os selv og vores hest. Tøv ikke med at tage udfordringen op, grib godbidderne og sig farvel til uønsket adfærd i dagligdagen!