Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Thomas Velin vinder Keops Grand Prix


29-årige Thomas Velin vandt i Bernstorffsparken det internationale stævne i ridebanespringning, Copenhagen Keops Grand Prix. Sejren indbragte Danmarks bedste springrytter 50.000 kroner i 1. præmie.

Thomas Velin startede på Equest Canute som den sidste af 43 ryttere i hovedrunden, hvor bare fem red uden fejl. De måtte derfor ud i omspringning.

Lodtrækningen bestemte, at den danske OL- og World Cup-finalist skulle starte sidst. Den udfordring klarede han igen, idet han var 1,35 sekund hurtige end Robert Whitaker fra Storbritannien på Nicolette II - og 1,93 sek. hurtigere den tidligere tyske OL-vinder Ulrich Kirchhoff/Damhus Carino på 3. pladsen.

Udover æren drog den danske vinder hjem med 50.000 kroner i 1. præmie, mens der var 25.000 til Whitaker og 15.000 kroner til Kirchhoff. Næstbedste dansker blev nordsjællænderen Henrik Sten Gundersen/Condios på 15. pladsen.

Thomas Velin, der for tre uger siden sluttede på 10. pladsen i World Cup-finalen i Milano, kom til Bernstorffsparken med det klare mål at vinde. Han fik resultatet, men konstaterede også, at det ”det er sjovere at starte som den sidste og vide, hvor hurtigt man skal ride for at vinde. Jeg kiggede på uret og vidste, at jeg ikke kun skulle ride fejlfrit, det skulle også gå stærkt. Derfor satsede jeg hele butikken både i hovedrunden og i omspringningen. Det var dejligt, at det lykkedes, for det er noget særligt at vinde på hjemmebane. Her var det mig, publikum klappede af”, sagde Thomas Velin efter triumfen.

Efter World Cup-finalen i Milano og stævnet i Bernstorffsparken giver Velin nu Equest Canute en pause frem til starten af juli. Den 14-årige hingst skal formentlig første starte igen ved det internationale stævne i Falsterbo. Danmarksmesterskabet forsvarer Thomas Velin på Godsend du Reverdy, som han vandt DM-titlen på i fjor.

Tina Lund, der vandt ungdoms-EM i Bernstorfsparken forrige år og storesøsteren Charlotte Lund, som i sidste måned vandt Grand Prix’et i belgiske Lummen, kvalificerede sig ikke til finalen i Copenhagen Grand Prix. Det var specielt surt for Tina Lund, der rev ned i det allerførste spring i fredagens holdkonkurrence, men ellers red fejlfrit på den svære bane. Den ene fejl kostede finaledeltagelsen.

7. plads til Danmark i Samsung Nations Cup
Til gengæld var den tidligere Europamester for ryttere op til 21 år, Tina Lund, i fredags med en flot anden runde med til at sikre det danske landshold 7. pladsen i holdturneringen Samsung Nations Cup.

Danmarks førende springrytter Thomas Velin red Equest Carnute fejlfrit gennem 1. runde i konkurrencen, der havde deltagelse af 12 nationer. Danmark sluttede som nr. 9, men fik som værtsnation lov til at fortsætte til anden omgang.

I anden runde var det så Tina Lund, der red fejlfrit på Lanthanid, mens storesøster Charlotte Lund på Carola fik 5 fejlpoint for en nedrivning og en tidsfejl. Thomas Velin, der netop er blevet nr. 10 i World Cup-finalen, fik 4 fejl for en nedrivning. Sammenlagt fik Danmark 22 point, mens Storbritannien på 6. pladsen fik 20 point.

Resultat Copenhagen Keops Grand Prix, 43 ryttere
1. Thomas Velin/Equest Canute, 0 fejl/35,71 sek.
2. Robert Whitaker/Nicolette 11, Storbritannien, 0 fejl/36,47
3. Ulrich Kirchhoff/Damhus Carino, Tyskland, 0/37,84
4. Marc van Dijck/Roxanne, Belgien, 39,45
5. Thomas Voss/’Leonardo B,Tyskland 39,34.
15.Henrik Sten Gundersen/Condios, Danmark 4 fejl.
19.Søren Nørgaard Pedersen/Agriento4, Danmark, 8 fejl


Resultat Samsung Nations Cup, 12 nationer
1. Belgien
2. Holland
3. Schweiz
4. Tyskland
5. Irland
6. England
7. Danmark
8. Japan
9. Sverige


[Kilde: Steen Ankerdal, pressesekretær, Sportsrideklubben]

 

Tilføjet d. 09-05-2004 kl. 18:41 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider