Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

2 ud af 4 gennem nåleøjet som BBH Basisinstruktør

Det var et lille hold, der skulle bedømmes på Blue Berry Hill's instruktøruddannelse i år, idet der kun var 4 instruktører der havde besluttet at gå op til eksamen. Heraf kom to igennem nåleøjet og der nu 2 nye BBH Basisinstruktører klar til at tage imod elever.


"Det er ikke nemt at blive BBH Basisinstruktør.. Der er utroligt mange ting de skal kunne. De skal være fuldstændigt skarpe på adfærd og læringsteori, fuldstændigt skarpe på anatomi og biomekanik, fuldstændigt skarpe på kommunikation, formidling og egentilstand, samt i stand til at veksle mellem alle områderne afhængigt af den enkelte ekvipages behov. Alle områderne skal bestås for at bestå den samlede eksamen og dem der ikke bestod eksamen denne gang, havde mange højdepunkter og sågar 12-taller, mens desværre også et kiks, der gjorde at de ikke bestod i denne omgang. Det ved jeg de gør næste gang" fortæller indehaver af Blue Berry Hill, Susan Kjærgård.


Weekenden har været lang og intens idet instruktørerne har været igennem først en praktisk eksamen med undervisning, hvor censor Annette Klausen Bengtsson, indehaver af firmaet Mindfocus, har bedømt kommunikations- og formidlingsevne. Derefter var der mundtlig eksamen med dyrlæge og klikkertræner Randi Lintrup som censor i faget adfærd og læringsteori og afslutningsvist endnu en praktisk eksamen om søndagen, hvor censor var dyrlæge og hestekiropraktor Marianne Dahl-Jensen fra Equimove, der bedømte instruktørernes evner og viden indenfor anatomi og biomekanik.


Det er en helt uvurderlig indsats fra censorer og testryttere, der er med til at højne niveauet ved eksamen. Alle censorerne er skrappe, men retfærdige og testeleverne har været så utroligt åbne og gjort en virkelig god indsats under træningen. "Udover at det er en eksamenssituation, så når jeg også at nyde at se selve ridningen og fremskridtene med de enkelte ekvipager under den praktiske del. Det er jo i bund og grund forståelsen og harmonien mellem hest og rytter, det hele handler om", afslutter Susan Kjærgård.

 

 

Du kan læse mere om uddannelsen her



Tilføjet d. 23-03-2012 kl. 11:51 af i kategorien Uddannelse.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider