Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spændende kørsel på Dorthealyst


Nordens bedste kuske er i disse dage samlet til internationalt kørestævne på Dorthealyst. I alt 67 ekvipager viser hestekræfter og smidighed for vogn.

Blandt de deltagende er tidligere verdensmester i firspandskørsel Thomas Eriksson fra Sverige, og Danmarksmesteren Ole Buch Jensen, som i dag slog den tidligere verdensmester i dressuren.

Så hvis Thomas Eriksson skal køre af med førstepladsen på søndag, skal der godt nok køres stærkt i forhindringerne i morgen. Det vil sige max. 40 sekunder i hver.

Nummer to ved Verdensmesterskabet for Kørsel med Pony Enspænder sidste år, danskeren Peter Koux vandt torsdag dressuren i 1-spand pony-klassen, og hans værste konkurrent er Anne Christine Arvidsson fra Sverige. Hun vil med garanti gøre alt for at slå danskeren i maratonen, og da hun er verdensmester i denne disciplin, får Peter Koux kamp til stregen.

Så vi kan vist roligt sige, at efter dressuren er afviklet - torsdag og fredag – er der lagt op til en spændende maraton, som afvikles i morgen lørdag. Fra klokken 08.54 vil tilskuerne kunne følge den videre kamp om førstepladsen, når ekvipagerne når forhindringerne på maratonen. De 67 ekvipager vil sætte fart over feltet i syv forhindringer frem til klokken 14.10.

For de svenske enspænderkuske står der ekstra meget på højkant. Det Svenske hold til verdensmesterskaberne i 1-spand hest skal udtages efter stævnet på Dorthealyst. Femten ud de 29 1-spænderkuske kommer fra Sverige.

Ellers er der deltagere fra både Schweiz, Australien, Finland, Norge, Tyskland og Polen.

Søndag slutter stævnet af med forhindringskørslen, som kan vende fuldstændig op og ned på placeringerne. En enkelt bold på jorden giver fem strafpoint, og det kan nemt sende den hidtil bedst placerede helt uden for placering.

På køreforbundets officielle hjemmeside www.ekvipage.dk vil der være resultatlister m.m. fra stævnet.

I øvrigt kan det nævnes at verdensmesterskaberne for 1-spand hest afvikles i Åstorp, Sverige - en halv times kørsel fra Helsingborg – i slutningen af juli.

[Kilde: Jørgen Konge]

 

Tilføjet d. 08-05-2004 kl. 03:06 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider