Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Springstævne på Danmarks smukkeste udendørsbane i Tybjerg med Horse House Cup

I weekenden 21-22. april slår rideklubben Riders Cup i Næstved dørene op for det første af i alt 6 planlagte springstævner i 2012.


Den aktive klub afvikler i alt 4 C-stævner og 2 interntionale CSI** stævner i 2012 - sidstnævnte vil begge have en Rolex Ranking klasse.

Horse House Cup - en ny konkurrence-klasse med muligheder!
Som et nyt tiltag ved Riders Cup-stævnerne, bydes der i år velkommen til "Horse House Cup".
Til alle distriktsstævnerne kan rytterne melde sig til en LB**. Den sammenlagt bedste ekvipage fra alle 4 distriktsstævner får gratis start til finalen, som afvikles over 3 runder i forbindelse med det internationale CSI** stævne i september 2012. Derudover kvalificerer de næste 29 sammenlagt bedste ekvipager fra kvalifikationsrunderne sig også til finalen - dog mod startgebyr. Eneste udelukkelseskriterie for Horse House Cup er, at rytteren ikke må have startet MA eller højere.

Peter Jensen fra Horse House og rideklubben Riders Cup vil med dette initiativ prøve at involvere bredden i sporten, og Horse House Cup vil give 30 af disse ryttere mulighed for at ride under et internationalt stævne ifm. afviklingen af Cup'ens finaleklasser. At få mulighed for dette er rigtig god træning og forberedelse for de yngre og / eller mere urutinerede ryttere, som her får lejlighed til at opleve rytterne og ikke mindst atmosfæren bag disse store stævner på helt tæt hold.

Danmarks smukkeste ridestævne - FOR og MED de bedste ryttere!
Stævnearrangørerne bag Riders Cup stævnerne - Glenn Nielsen og Peter Enemark - som begge har stor erfaring med afvikling og deltagelse i nationale såvel som internationale stævner, har ét stort mål med Riders Cup: De skal simpelthen være kendt for at være blandt landets bedste og mest populære stævner - både i rytternes, publikums og sponsorernes øjne. Drømmen er at de 6 stævner kan blive et samlingspunkt, hvor især afslutningen med de to store internationale stævner i august / september måned vil blive et tilløbsstykke og lidt af en lokal folkefest. Derfor arbejdes der også på højtryk for at skabe den helt rigtige kombination af konkurrenceklasser, udstillere, underholdende indslag og ikke mindst fantastisk bespisning i dejlige omgivelser!

Fra tidligere års stævner kan man konstatere, at en stor del af Danmarks allerbedste ryttere allerede bakker flot op omkring stævnet - heriblandt Næstveds egen Superliga. Så der er sikret masser af underholdende og flot ridning ved Riders Cup-stævnerne!

På hjemmesiden www.riderscup.dk kan du løbende finde relevant information om Riders Cup stævnerne - ligesom du også kan se billeder fra de foregående års succesfulde stævner.

 

Riders Cup arrangerer banetræning den 18. april 2012
Der er lagt op til en både hyggeligt og lærerig eftermiddag og aften, når Riders Cup arrangørerne onsdag den 18. april slår dørene op for en kæmpe banetræning forud for weekendens stævne med de første kvalifikationsklasser til årets store Horse House Cup 2012!

Der vil være mulighed for at ride på 2 forskellige baner, og højderne starter ved 80 cm. Herefter vil banerne løbende blive hævet 10 cm, således at alle ryttere på alle niveauer har mulighed for at ride.

Derudover vil der være mulighed for at træne vandgrav, og der vil selvfølgelig være hjælpere / banepersonale til stede, som kan støtte rytterne.

Grillen vil være tændt og der vil dagen igennem være mulighed for at købe dejlig og lækker mad samt en tår at drikke!

 

Så giv dig selv og din hest den bedst mulige start på stævnesæsonen: Kridt skoene, læs hesten(e) og kom ud til en hyggelig eftermiddag/aften hvor du kan få et par gode ture på Riders Cup-banerne.

 

Praktiske info:
· Banetræningen starter kl. 14.00 og fortsætter indtil det bliver mørkt
· Højden starter på 80 cm og øges løbende med 10 cm efter behov
· Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig - du møder bare op
· Du kan medbringe din egen træner
· Det koster 50,- kr. for hver gennemridning
· Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer
· Adressen er: Tybjergvej 14, 4160 Herlufmagle


Tilføjet d. 15-03-2012 kl. 11:00 og sidst rettet den 16-04-2012 kl. 08:08 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider