Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning blev Brenderup MB3 i dag afviklet i hal B.
Vinderen blev med 70,833 % den 7-årige DV kårede trakehner Aston Martin e. Monteverdi/Sixtus, redet af John Hvalsøe Saul. Aston Martin gik et sikkert flydende program, hvor eneste kiks var en mindre misforståelse, hvor Aston Martin troede han skulle vise 2ér changementer på midterlinjen.
Andenpladsen med 67,167 % gik til den 8-årige DV kårede hingst Skovens Rafael e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro, redet af Lotte Skjærbæk. Rafael og Lotte lagde sikkert ud med et flot travprogram, med flotte øgninger og sidebevægelser. Desværre blev Rafael lige ivrig nok i galopprogrammet, hvormed flere øvelser blev udført spændt og ukoncentreret.
Klassen blev dømt af Birthe Lyder Nielsen, Kurt Christensen og Jesper Holst Hansen, se resultaterne her.

