Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Monty og hans heste   VIDEO

Fredagens specialarrangement med Monty Roberts bød på hygge og fin horsemanship, men ikke noget nyt.

 

Aftenens første hest var en ung hest på fire år, der skulle have rytter på for første gang. Trods dens nervøsitet ved hele situationen, fattede den hurtigt tillid til Monty og gav ham alle tegnene på en succesfuld Join-Up.

Den accepterede uden forbehold rytteren, og virkede i det hele taget meget ukompliceret.

 

Billede

Monty med Shakespeare. JP-Photo.dk


Aftenens anden hest var angst for køer, så der fik vi også en ko i arenaen. Hesten virkede dog mere nysgerrig end bange, og endte ret hurtigt med at følge koen rundt i rotunden.

 

Den tredje hest var straks mere kompliceret. En islænder der var meget hovedsky gav Monty sved på panden og krævede hjælp fra en anden hest, Stirling.

 

Den fjerde hest havde problemer med læsningen, men enten overkom den sin skræk på vej til Herning, eller også har Monty virkelig magiske evner, for det varede kun knap fem minutter før den stod oppe i traileren.

 

Undervejs i demoen fik vi syn for Monty og hans gode humør, men har man set Monty Roberts før, så er man ikke gået glip af noget.

Der er ingen tvivl om at Monty Roberts kan sit kram, og at hestene finder tryghed og ro hos ham. Derudover har Monty Roberts en utrolig rar udstråling, og der er ingen tvivl om, at han fanger publikum og holder dem i sin hule hånd hele vejen igennem.

 

Men når det så er sagt, så var det en lidt letkøbt demo uden de store udfordringer, og reklamepausen med dertilhørende salg af Monty Roberts produkter kunne med fordel have været udeladt.

 

Se video med klip fra demoen her:

Video


Tilføjet d. 10-03-2012 kl. 23:25 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider