I dagens Kirk Arabians MB-øvelser blev vi præsenteret for 6 års og ældre hingste.
Hingstene var inde a 2 hold med 3 hingste i hver og klassen blev dirigeret og kommenteret af Kurt Christensen.
Det første hold bestod af hingstene Blue Hors Bentley e. Belissimo M redet af Maria Anita Andersen, Aston Martin e. Monteverdi redet af John Hvalsøe Saul og Prinz K3 e. K2 redet af Ditte Mikkelsen. Ekvipagerne blev bl.a. bedt om at vise øvelser som versade, traversader samt travøgninger.
Det næste hold bestod af hingsten Skovens Rafael e. Blue Hors Romanov med Lotte Skjærbæk, Blue Hors Zack med Allen Grøn og endelig Dicardo e. Blue Hors Don Romantic, redet af Vita Mølgård. Her blev der bl.a. bedt om galop travers og skridtpiruetter.
Klassen var et glædeligt gensyn med flotte og velredne hingste.

