Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Suveræn Fürstenball

I dagens Brenderup Gangartsklasse ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning blev det suveræn sejr til den mørke imponerende Fürst Heinrich-søn, Fürstenball.


Klassen var åben for 4, 5 og 6 års DV- kårede hingste og 14 hingste blev fremvist af deres sædvanlige rytter, mens dommerne dømte og kommenterede. Alle hingstene fik karakter for skridt, trav, galop, ridelighed og samlet indtryk, med undtagelse af de 4-årige samt forædlerhingstene. De 4-årige hingste må ikke deltage i konkurrence for 1. maj, hvorfor de i gangartsklasserne blot får kommentar med på vejen.


Vinder af klassen blev den 6-årige Fürstenball, der brillerede med hans helt suveræne travbevægelse, hvor både rummelighed, skulderfrihed samt knæ og haseaktion går op i en højere enhed og forståeligt også udløste klassens højeste travkarakter på 9,8. 8,9 blev det for skridten, som hele tiden blev vist med en klar takt, dog lidt ilende i begyndelsen. Galoppen blev belønnet med 8,7, som også blev lidt for hektisk. Hingsten var trods de store forhold og den megen larm i hallen, meget fokuseret og upåvirkelig, hvilket også blev belønnet med 9,7 i ridelighed. At der er tale om en hingst i absolut verdensklasse vidner også karakteren for samlet indtryk på 9,5.


Andenpladsen gik til den 6-årige Lord Loxley-søn, L'espoir, redet af Per Skjærbæk. L'espoir blev tildelt karakteren 9 for trav, hvor hingsten desværre blev en anelse vid bagtil. Skridten var helt igennem taktren, afslappet og med stor overtrædning, hvilket blev belønnet med karakteren 9,2. Hingstens galop var stor og gennemsprunget , hvilket blev belønnet med 9,5. Ridelighedskarakteren endte på 8,8 pga. lidt for synlige hjælpere fra rytterens side. Det samlede indtryk var dog ikke til at tage fejl af, idet hingsten blev tildelt karakteren 9,3.


Den netop færdigkårede 4 årige hingst Zonik e. Blue Hors Zack, fik pga. sin alder ingen karakter, men beskrivelsen var ikke til at tage fejl af. En yderst ridelig og upåvirkelig hingst, med en trav i absolut verdensklasse. Den lige så nykårede 4-årige Tailormade Attention e. Abanos var på banen sammen med Zonik, og hvor Zonik stjal publikums blikke i travbevægelsen, tog Attention revanse i en sjælden set taktfast og rummelig galop.

 

Resultatlisten


Tilføjet d. 10-03-2012 kl. 00:31 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider