Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Inspirerende Zeilinger

Torsdag aften stod programmet i Herning på dressurclinic med den danske landstræner gennem 15 år, Rudolf Zeilinger.


Første hest på banen var den smukke sorte 5-årige hingst, Flanagan e. Fidertanz/Rubiloh, kåret i Westfaler-forbundet. Flanagan blev redet af Daniel Bachmann Andersen, mens Zeilinger dirigerede og kommenterede fra jorden. Hingsten blev vist i de fleste LA øvelser, men også i let passage og piaff træning. Indlæring af passage og piaff i en tidlig alder, er ifølge Zeilinger, mere skånsomt for hesten.


Herefter fulgte Response e. Rotspon/Wolkentanz II, en 7 års hoppe der blev vist i M og S øvelser. Dernæst kom Daniel Bachmann ind på den mere uddannede holstener vallak Crescendo e. Casall/Lord der brillerede med en utrolig aktion i bevægelserne, også denne hest blev trænet i dressurens sværeste øvelser, som blandt andet etter og toer changementsserier, galoppiruetter, zig-zag travers i galop m.m.


Til slut kom Rudolf Zeilinger selv på banen på den Grand Prix-klare 8-årige trakehner-vallak Infinio e. Indigo/Corofino. Hesten blev, ligesom de tre foregående, fremvist i dressurens sværeste øvelser og overgange, uden så meget som ét sekundet at miste suget på tøjlen.


Inspirerende at opleve fire forskellige heste, alle redet med korrekt sug frem til en let tøjle med det resultat, at næseryggen på intet tidspunkt var at finde bag den lodrette linje, faktisk ofte et godt stykke foran uanset øvelsens sværhedsgrad.


Tilføjet d. 09-03-2012 kl. 01:13 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider