Hvem kender ikke situationer hvor hesten er blevet bange for noget ukendt, og reagerer voldsomt på det? Hvad enten situationen opstår på skovturen eller på konkurrencebanerne, er det ofte til stor frustration for både rytter og hest, og kan måske endda udvikle sig til en farlig situation. For konkurrencerytterens vedkommende, kan hestens reaktion overfor ukendte ting i nogle tilfælde betyde f.eks. refuseringer på spring, eller måske færre point i dressurkonkurrencerne. Der er dog mulighed for at komme mange af problemerne i forkøbet med grundigt hjemmearbejde, og på Stengaard ved Haslev, sættes tid og ressourcer af til at forberede hestene grundigt på den ukendte og farlige verden, uden for gårdens trygge rammer.
Et af de tiltag man kan gøre for at forberede sin hest på alle de potentielt farlige ting den kan møde når den kommer ud på stævnebaner eller fremmede steder, er det der her i artiklen kaldes "miljøtræning". Princippet er ganske simpelt: hesten præsenteres gradvist for ting man kunne forestille sig den blev bange for, sådan at den vænner sig til dem. Anne-Sofie Lambertsen fra Stengaard forklarer:
Miljøtræning
"Vores miljøtræning går ganske simpelt ud på at forberede hesten på både det som vi ved kan skabe problemer, som f.eks. paraplyer og bannerreklamer, men også på "det ukendte", og det kan jo principielt være alt. "Det kendte" er ret simpelt, for det tager udgangspunkt i de erfaringer som vores ryttere har, fra deres forskellige oplevelser på stævnepladserne - altså de ting som giver problemer for mange heste. "Det ukendte" kan man træne ved generelt at udfordre hesten, så den prøver at føle sig presset, men samtidigt finder ud af, at der faktisk er styr på situationen. Det er så summen af alle de oplevelser, som gerne skulle smitte af på de ukendte situationer"
Anne-Sofie fortæller, at man principielt kan bruge alt til miljøtræning, det er bare at bruge fantasien.
"Vi har indtil videre brugt bannere, gymnastikbolde, presenninger, paraplyer, gardiner lavet af afspærringstape, og helt almindelige springbomme. Vores næste projekt bliver en bro lavet af paller og plader.", fortæller hun.
Hvorfor miljøtræning
"Vi laver miljøtræning fordi vi vil prøve at eliminere så mange ukendte faktorer som muligt, i dagligdagen såvel som i konkurrencesituationen.", forklarer Anne-Sofie. "Vi bruger i forvejen meget tid og mange penge på at få alt til at klappe de få minutter vores ponyer er på banen, så det er bare så surt hvis det hele går i vasken pga. en farlig blomsterkumme i hjørnet. Oven i det økonomiske aspekt, er det selvfølgelig også dejligt at se ponyer som rent faktisk er klar til den opgave de bliver stillet, og som kan koncentrere sig om deres arbejde, fordi de er trygge ved situationen. Selvfølgelig kræver den sidste del også bare gammeldags hårdt arbejde, men miljøtræningen tror vi på kan give de sidste par procenter, især hos de unge."
Udfordringer for alle heste
"Fordelen ved denne form for træning er, at den er for alle.", fortæller Anne-Sofie og fortsætter: "Vi har haft fyldt hele ridehuset med forskellige remedier på forskellige stationer, og i løbet af et par timer, havde vi mange ekvipager igennem; fra boblere på landsholdet, til de yngste tre års ponyer. Når man har med så forskellige dyr at gøre, er det vigtigt at man altid tager udgangspunkt i den enkelte. Det der er let for den ene, kan være en umulighed for den næste, og man må derfor skrue op og ned for sværhedsgraden, alt efter situationen. Sidste gang havde vi en tre-års hoppe og en fire-års vallak med, og på trods af deres fælles opvækst, tog de det meget forskelligt. Vallakken susede gennem hele banen uden at kny, mens det for hoppen var alt rigeligt at gå langs hovslaget og bare forholde sig til de andre heste og alle redskaberne. Forhåbentlig er hun klar til lidt mere næste gang, men hvis ikke, tager vi bare endnu engang langs hovslaget.", forklarer Anne-Sofie.
Gradvis træning, skridt for skridt
Det er vigtigt at opgaven tilpasses hesten, så den får en god oplevelse med træningen. Dårlige oplevelser vil knytte dårlige associationer til træningen, og det er netop det der skal undgås. Derfor skal tilvænningen være gradvis og det kan være en fordel at belønne hesten med godbidder, for at tage del i træningen. Anne-Sofie forklarer fremgangsmåden ved Stengaards miljøtræning:
"Med udgangspunkt i den enkelte hest, kan man starte med bare at gå forbi objektet. Er hesten meget bange, kan der måske gå en roligere hest foran, men ellers gælder det om at brække hver enkelt udfordring ned i så små bidder, at hesten hele tiden kan overskue scenariet. Det gælder også om at det hele tiden foregår på en måde, så det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt; presser man hesten for meget, kan den reagere voldsomt og endda utilregneligt. Alene derfor opfordrer vi alle, både ryttere og hjælpere, til at bære ridehjelm under træningen.", uddyber hun, og fortæller videre:
"Efterfølgende kan man så bevæge sig tættere og tættere på, og hele tiden flytte grænsen for, hvor tæt hesten har lyst til at stå stille ved siden objektet. Vi har et ret massivt forbrug af godbidder i processen, men det kan man jo gøre som det passer en. Overordnet gælder det om at bremse flugtadfærd, og belønne fremskridt mod objektet.", afslutter Anne-Sofie.
Billeder fra arrangementet er venligst udlånt af Anne-Sofie