Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk succes i Sverige


Tina Lund på Andante blev nr. 2 og Linnea Ericsson på Evita nr. 3 i Grand Prix finalen i Helsingborg i weekend. Andreas Schou vandt Krafft Ungdoms Grand Prix.

Den svenske veteran og OL-rytter Maria Gretzer var den eneste rytter der kunne besejre 23-årige Tina Lund i weekendens Grand Prix finale i Helsingborg i Sverige. De to ryttere var de eneste fejlfrie efter omspringningen, hvor Maria Gretzer red en anelse hurtigere end Tina Lund. Linnea Ericsson understregede den danske succes med en flot tredje plads. Linnéa Ericsson blev desuden hædret med en Butet-sadel for at være sammenlagt bedste ekvipage til Kungsbacka forrige weekend og Helsingborg. Der var i alt 88 ryttere i kvalifikationen til Grand Prixen.

Flyvende Schou
Dannebro gik til tops til Krafft Ungdoms Grand Prix, da Andreas Schou på Nice Device vandt. Fem ryttere gik i omspringning, og det så ud som om at første pladsen ryg ham af hænde, da han allerede rev på første forhindring. Men de fire svenske ryttere efter ham rev også, så han vandt på hurtigste tid. Svenskerne kan forsøge at få revance til World Cup-stævnet i Göteborg i Påsken, hvor Andreas Schou og to endnu ikke udtagne danskere atter skal forsvare de danske ungdomsfarver.

[Kilde: Peter Bennett]

 

Tilføjet d. 29-03-2004 kl. 09:56 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider