DRF repræsentantskabsmøde i ro og orden
Der har lørdag d. 27. marts været afholdt repræsentantskabsmøde i Dansk Ride Forbund. Mødet forløb i god ro og orden, selvom der var nogen diskussion om "10 kr." gebyret til forbundet for start i stævner. Debatten endte med fuld opbakning til hovedbestyrelsen, dog med den klausul at gebyret foreløbigt blev gjort tidsbestemt for en periode på 2 år.
Det meste af mødet gik med at behandle hovedbestyrelsens forslag til diverse vedtægtsændringer.
Det mest bemærkelsesværdige var iøvrigt at regnskabet for første gang i mange år udviste et overskud - det blev på 856.000 kr. Forbundets årsberetning og regnskab kan læses i sin fulde udstrækning her.
Som næstformand og dermed afløser for Flemming Velin blev valgt hovedbestyrelsens kandidat, advokat Annemarie Kruse Madsen.
[Kilde: Jan Rasmussen, Kongelundens Rideklub]
Tilføjet d. 27-03-2004 kl. 21:12 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

