Lørdag d. 11/2 blev årets første ponylandstævne afviklet.
Stævnet som var et endagsstævne oprettet på initiativ fra et par ponyforældre, havde til formål at de ekvipager der endnu ikke var kvalificeret til ECCO fik en mulighed for at opnå en sådan før årets første ECCO afdeling i marts på Vilhelmsborg, samt til formål at give rytterne en mulighed for at få afprøvet den det nye FEI program PRT inden ECCO turneringen.
Stævnet var uden doteringer og et eventuelt overskud, når regnskabet er gjort op, vil gå ubeskåret til http://www.ponydressur.dk som er en støtteforening til ponydressursporten.
Stævnet blev overtegnet i løbet af få timer, så man kan udlede at der virkelig er ønsker om flere pony dressurlandstævner.
Hele arrangementet virkede upåklageligt de 3 dommere der sprang til med kort varsel sagde at de trods kulden havde oplevet et velarrangeret stævne og rytterne gav udtryk for at det var helt på højde med de andre landsstævner de havde deltaget i.
Landstræneren for ponyerne har også rost initiativet og vil sammen med de to arrangerende forældre kaste bolden op til andre forældre der skulle have lyst til at prøve at arrangere et lignende, De to ponyforældre oplyser at de kun har oplevet velvilje fra alle kanter og det har på ingen måde været en uoverskuelig opgave og indtrykket har været at ALLE har gjort alt for at få det til at lykkedes.
Vinderes af dagens klasse PRT for kat.2 og kat.1 blev Sille Engermann med hendes nye tyske pony Janine WE som sammenlagt opnåede 71,2 % andenpladsen gik til Maria Christensen Vegelin's Goya med 67,7 % og tredjepladsen til Jeanette Haugaard ligeledes med sin nye Hollandske Pony Boss Bunter R

