Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ingen DV-Hingste på forbudte stoffer


Fødevareministeriets rejsehold i aktion for at undersøge brugen af anabolske steroider i ridehesteavlen

Under Dansk Varmblods Hingstekåring 2004 i tiden 4-7 marts i Messecenter Herning foretog fødevareministeriets rejsehold uanmeldt stikprøve kontrol af 8 hingste for anabolske steroider, som bruges til at fremme muskeludviklingen.
En dyrlæge fulgte hele holdet på 71 hingste under torsdagens bedømmelser, og fredag morgen rykkede et hold på 10 dyrlæger ind i staldene og gik i gang med at afvente en urinprøve fra de udvalgte hingste og det gav resultat i otte tilfælde. Prøverne blev derefter sendt på et laboratorium, og der er i dag modtaget besked om, at der ikke blev ikke fundet spor af forbudte stoffer.

Det er iflg. et EU direktiv forbudt at anvende hormoner i foder til både dyr og mennesker, og normalproceduren er, at dyr, der bliver testet positive, bliver aflivet. Slagtedyr, der har indtaget hormoner, må ikke anvendes til konsum, heller ikke heste.

Da hele holdet af hingste blev overvåget af en dyrlæge om torsdagen, og det derfor var de mest veludviklede af hingstene, der blev afprøvet, har man på den baggrund lov til at frikende hele holdet og konstatere problemet som tilsyneladende ikke eksisterende i ridehesteavlen.

Jan Pedersen, Arden formand for bestyrelsen for Dansk Varmblod’s godt 5000 medlemmer og præsident for World Breeding Federation for Sport Horses’ 51 avlsforbund i 24 lande udtaler i den anledning: Det glædede mig meget, at Veterinærdirektoratets Medicin-rejsehold pludselig dukkede op i Herning. Med den lette adgang der er til at købe anabolske steroider, er det absolut relevant at foretage stikprøvekontrol, for det kan måske være fristende for nogen at forsøge at springe over, hvor gærdet er lavest for at opnå en kortsigtet gevinst. Min indstilling til spørgsmålet er imidlertid helt klar: Fundet af anabolika i en af hingstene ville have medført en øjeblikkelig afkåring af hingsten. Når det er sagt, glæder jeg mig over, at ridehesteavlen bliver frikendt, men der skal ikke herske tvivl om, at det er en sag, jeg følger med stor alvor de steder, hvor jeg har indflydelse, slutter Jan Pedersen.

Fødevareminister Mariann Fisher Boel udtaler i samme anledning: Det er det bedste kontrolresultat, man kunne håbe på. Jeg er naturligvis glad for, at der er ”ren havre i muleposerne” i hestebranchen.

[Kilde: Per Høst-Madsen, Dansk Varmblod]


 

Tilføjet d. 21-03-2004 kl. 14:03 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider