Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Giv en ung en oplevelse for livet!

Danmarks Olympiske Akademi indkalder ansøgninger til Det Internationale Olympiske Akademis session for unge 2012.

 

"Ungesessionen er et unikt forum for alt det, der gør idrætten fantastisk. Det sker kun denne ene gang i dit liv, at du får lejlighed til at samles med jævnaldrende fra hele kloden for at diskutere idrættens værdier, forholde dig til olympismen, lære om andre idrætskulturer, dele erfaringer og give en masse af dig selv. De historiske rammer i det antikke Olympia danner en perfekt ramme om en uforglemmelig oplevelse, både idrætsligt, socialt og personligt."
Per Høberg deltager på ungesession i 2009

 

Fra den 16. juni - 30. juni 2012 afholder det Internationale Olympiske Akademi (IOA) den 52. session for unge deltagere i Olympia i Grækenland. Temaet er "Olympisme" med undertemaet "The enhancement of the principles of Democracy throughout the course of the Olympic Movement". Formålet er at udbrede kendskabet til det olympiske blandt unge over hele verden.

 

Sessionen afholdes årligt og har typisk 2 danske deltagere, som udpeges af Danmarks Olympiske Akademi. På sessionen deltager ca. 200 unge fra hele verden. De første dage foregår i Athen med rundvisninger og socialisering, hvorefter turen går mod Olympia, hvor det Internationale Olympiske Akademi ligger. Her afholdes forelæsninger om det olympiske af nøglepersoner fra hele verden. Desuden er der diskussionsgrupper, kulturelle samt fysiske aktiviteter.

 

Rejseudgifter og ophold dækkes af Det Internationale Olympiske Akademi, Olympic Solidarity og Danmarks Olympiske Akademi i fællesskab.

 

Ansøgere om deltagelse i sessionen skal:


være mellem 20 og 35 år
ikke tidligere have deltaget på IOAs session for unge
være interesseret i det olympiske arbejde og de olympiske værdier
have tilknytning til dansk idræt fx gennem idrætsuddannelse, forenings-/forbundsengagement og/eller eget idrætsengagement
kunne forstå og gøre sig forståelig på enten engelsk, fransk eller græsk (der simultantolkes mellem disse sprog).

 

Blandt ansøgningerne vil Danmarks Olympiske Akademi udvælge to deltagere.

 

Deltagerne i sessionen skal:


deltage i et informationsmøde før afrejse til Olympia, hvortil der er mødepligt.. Tid og sted fastsættes, når deltagerne er udpeget.
forberede et kort indlæg til sessionen i Olympia i relation til emnet olympisme
efterfølgende bidrage til at fremme kendskabet til olympisme i Danmark og udbrede oplevelserne fra sessionen

 

Ansøgningen skal indeholde:


den skriftlige ansøgningsformular udfyldt på engelsk (afsnittene om afrejsetid m.v. udfyldes ikke)

 

Herudover gerne yderligere beskrivelse (på dansk) af


ansøgerens baggrund (uddannelse, job, idrætsligt)
ansøgerens motivation for deltagelse på sessionen
evt. relation eller erfaring i forhold til det olympiske arbejde
en kort beskrivelse af, hvor ansøgeren kan formidle olympisme og oplevelserne fra sessionen efter hjemkomsten
Endvidere gerne udtalelser fra forening, specialforbund, uddannelsessted og lignende.

 

Ansøgningen skrives på dansk og sendes til:


Danmarks Olympiske Akademi
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

 

Ansøgningen skal være fremme senest den 4. marts 2012 kl. 12.00.


Ansøgninger modtaget senere, vil ikke komme i betragtning.

 

Invitationen fra IOA kan hentes på http://www.dif.dk, søg på "olympiske sessioner 2012"

 

Tidligere deltageres rapporter og yderligere information kan findes hos http://www.ioapa.dk , som er en forening af tidligere danske deltagere på IOAs sessioner.

 

For yderligere information kan følgende kontaktes:


Konsulent Nina Bundgaard, DIF, tlf. 4326 2050, nb@dif.dk eller
uddannelsessekretær Ulrik Hansen, DIF tlf. 4326 2044, uha@dif.dk.

 

Kilde: DRF


Tilføjet d. 31-01-2012 kl. 20:52 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider