Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hest mistede halvdelen af underkæben og nu på benene igen

Star, en appaloosakrydsning, er er tilbage til normalen på trods af at have mistet mere end halvdelen af sin underkæbe til kræft, fortæller ejeren Paul Newby til Horse & Hound.

Hun er en af kun fem heste i verden, der har gennemgået operationen.

 

Tumor på størrelse med en melon

Paul fra Sunderland troede, han havde mistet Star, da en sjælden ameloblastomatumor blev diagnosticeret i hendes underkæbe sidste sommer.

 

"Det var tydeligt at noget måtte gøres. Hun kæmpede for at spise, hendes tænder var helt skæve, og da de lavede en biopsi væltede det ud med pus - hendes kæbe var ved at rådne væk, sagde Paul. "Jeg troede virkelig hendes dage var talte."

 

Men Star blev henvist til Patrick Pollock, specialist i blødt væv, på Glasgow Universitet, en af blot en håndfuld af dyrlæger med speciale i denne type sager.

 

Han og hans team brugte fire timer i september sidste år på at fjerne tumoren og Stars underkæbe helt ind til 2 cm foran hendes kindtænder.

 

Inden for to timer efter operationen forsøgte hun at spise, fortæller Patrick til Horse & Hound.

 

"Hun er kommet sig overordentlig godt," siger han. "Heste er meget fleksible og kan bruge deres læber og tunge til at tage græs og hø."

 

"Vi var nødt til at fjerne en stor flap af huden fra hendes underlæbe, da der ikke var knogle til at støtte det, og i første omgang havde hun problemer med at kontrollere sin tunge, men hun klarer det særdeles godt."

 

"Jeg ønskede at give hende en chance," sagde Paul. "Hun var kun seks, og jeg havde haft hende, siden hun var seks måneder."

 

Og Pauls optimisme har givet pote. Star er nu tilbage i fuldt arbejde - men er redet i en hackamore.

 

"Hun fortsatte præcis, hvor vi slap. Hun var lige begyndt at gå lidt springklasser sidste sommer, og vi tog hende med til cross-country schooling sidste uge", tilføjede han.

 

Oversat fra Horse & Hound


Tilføjet d. 29-01-2012 kl. 16:20 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider