Der er kommet nye vaccinationsregler for heste, udstedt af Dansk Rideforbund. Reglerne er gældende fra 1. januar 2013.
Trænger du til at få helt styr på hvordan vaccinationsreglerne er, om reglerne gælder dig og din hest og hvad baggrunden for disse er?
Så kom til fyraftensmøde hos Dyrlægegruppen Frijsenborg, hvor hestedyrlægerne vil holde et lille oplæg omkring de nye vaccinationsregler. Der vil også være mulighed for at tage din hests vaccinationsbog med, som du kan få dyrlægen til at kontrollere og eventuelt få lagt en vaccinationsstrategi for netop din hest. Spørgsmål vedrørende vaccinationer besvares ligeledes gerne.
Mødet er gratis og finder sted på Finlandsvej 1, 8450 Hammel, onsdag d. 25. april kl. 17.00 og forventes en varighed på 1-2 timer.
Tilmelding er nødvendig og er efter først til mølle-princippet med maksimalt 45 deltagere. Tilmelding på telefon 86962300 eller maile på post@frijsenborgvet.dk.

