Til alle der bruger Heste-Nettet og dermed bidrager til at skabe det!
Nu har I den første - men sikkert ikke sidste - chance til at se hvem der ellers er med til at lave Heste-Nettet. Heste-Nettet vil nemlig være at finde på HEST & RYTTER MESSEN d. 9 til 11 marts i Herning Messecenter. Vores stand er placeret i Hal D tæt på opvarmningsbanen til Dansk Varmblods Hingstekåring (stand nr. 3272).
Vi håber at I lægger vejen forbi, enten for at se og høre lidt om hvad der sker af nyt på Heste-Nettet, for at opleve nogle af de andre brugere / skabere af Heste-Nettet, eller for at komme med kritik og forslag til at gøre Heste-Nettet bedre.
Følg med i nyhedssektionen her på Heste-Nettet. Gennem den næste uge vil vi både fortælle lidt om, hvad der kommer til at ske på Heste-Nettets stand, samt bringe pressemeddelelser fra de øvrige udstillere på messen. Ligeledes vil vi løbende bringe nyt fra messen og Hingstekåringen i udstillingsperioden.
Mød Heste-Nettet på Hest og Rytter
Tilføjet d. 01-03-2001 kl. 04:18 af C Henrik Biering i kategorien Nyt fra Heste-Nettet.dk.

