Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stempelhingsten Florestan I er gået bort

 

Den 26-årige stempelhingst Florestan I sov i dag ind i sit hjem på Statsstutteri Warendorf i Tyskland

 

Florestan I var efter Fidelio I med Rheingold som morfar og Garamond i trejde led. I 1988 blev han fløjhingst ved hingstekåringen i Rheinland og blev straks herefter opkøbt af Statsstutteri Warendorf, hvor han tilbragte hele sin succesfulde avlskarriere.

 

Han vandt sin materialprøve i Warendorf i både spring og dressur med en samlet score på 129,02 og blev siden grundlægger af sin egen avlslinje med hovedsæde i den westfaliske hesteavl. Han er bl.a. far til 90 kårede hingste og et utal af statspræmierede hopper. De mest kendte sønner tæller kårede hingste som Florencio (UVM vinder både som 5 - og 6-års) , Fürst Heinrich (UVM vinder), French Kiss (UVM vinder), Fidermark, Florestano, Florett As og Furstenreich. Florestan er kendt for at nedarve stor ridelighed, hvilket har været tydeliggjort i det store antal af afkom, der har vundet og været højt placeret ved UVM og Bundeschampionater, samt det store antal af afkom, der konkurrerer på internationalt Grand Prix niveau. Hans indflydelse ved dette års bundeschampionat var stadig stor både igennem egne afkom, men også gennem sine sønners. Bl.a. blev hans sønnesøn Fürstenball 5-års bundeschampion efterfulgt af Florentinus V, der er faldet efter Florestan selv.

 

I 2011 var Florestan placeret som nummer 2 på WBFSHs liste over de mest succesfulde dressuravlshingste i verden, kun overgået af Jazz. I Danmark er han bl.a. representeret ved Lone Bangs talentfulde Grand Prix hest Fitou L.

 

Over 2000 afkom efter Florestan er registreret som konkurrenceheste i Tyskland alene og han var en af de første hingste, der opnåede bedækningstal på over 500 på et enkelt år. For 3 år siden blev Florestan taget ud af avlen grundet dalende sædkvalitet og han fik lov til at nyde sit otium. I hans sidste bedækningsår blev han stadig tilført 130 hopper.

 

 

 

 

 

 
 
 

Tilføjet d. 02-01-2012 kl. 22:33 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af christinep

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider