Interview med Monty Roberts

Det var ikke tilladt at filme eller optage lyd under interviewet og såvel spørgsmål som svar er oversat til dansk.

Interviewet indledtes med, at vi præsenterede Heste-Nettet. Vi spurgte om MR var indforstået med, at vi publicerede interviewet på HN oversat til dansk hvilket han accepterede.


Sp: Under din demonstration i går arbejdede du med en hest, Xena, som så ud til at være meget stresset over at få gjord og underlag på. Hvis du havde haft mulighed for at træne hesten under andre omstændigheder ville du så have brugt mere tid før du gav hesten gjorden på?
Sv: Hjemme hos mig selv ville jeg have introduceret hesten ligeså hurtigt for gjorden, men jeg ville nok have brugt mere tid på at vinde hestens tillid, fx. ved at bare gå rundt med den i ½ time for at få den til at falde til ro. Jeg vil godt garantere at hesten ville kunne bære rytter efter 5 dages arbejde.

Det er meget svært med demonstrationer, fordi man ikke kan forudse, hvad der sker. Jeg kan ikke gå rundt med hesten i meget lang tid for så keder jeg tilskuerne. Denne hest er den sværeste demonstrationshest, jeg har mødt igennem alle de mange år, hvor jeg har givet demonstrationer, og jeg får de heste med flest problemer.

Denne heste havde slet ingen respekt for mennesker og har måske også haft dårlige oplevelse med mennesker. Når man går på vandet, så bliver man sommetider våd. Hesten var en meget dårlig hest at bruge til en demonstration men man ved aldrig hvad man bliver udsat for.


Sp: 3 ud af 4 heste ved demonstrationen var arabere. I Danmark er der flere varmblodsheste end arabere – betyder det så, at der generelt er flere problemer med arabere end med andre racer?

Sv: Arabere er dejlige, intelligente heste men de er mere følsomme overfor smerte og berøring end varmblodsheste og derfor er det 10 gange så slemt at gøre en fejltagelse med en araber end med andre, mindre følsomme heste. Ud af de heste, jeg kunne vælge imellem til showet var der flere arabere og derfor blev de fleste demonstrationsheste arabere.


Sp: Når du har opnået join-up, hvordan fortsætter du så træningen derefter?

Sv: Join-up konceptet fortsætter man med at bruge hele livet igennem. Reglerne er at der ikke må bruges fysisk vold. Man skal fortsætte med at arbejde videre med hesten så længe den ikke arbejder godt, så snart hesten arbejder godt stopper man arbejdet.


Sp: Hvor ofte bruger du join-up på den samme hest? Hver dag, eller kun enkelte gange?

Sv: Gennemsnitligt forlanger jeg 4 gange join-up i alt, 10 gange (i alt) er virkelig mange gange, og 15 gange er for meget. Selvom man kun beder hesten om at udføre join-up ganske få gange i roundpennen, så bruger man hver dag i resten af hestens liv træningskonceptet.


Sp: Er der nogen forskel på at træne en vild hest, der ikke i forvejen er bekendt med mennesker og en hest, som allerede har haft dårlige erfaringer med mennesker.

Sv: Dette er er rigtig godt spørgsmål som jeg kun hører sjældent. Der er en dramatisk forskel. En vild hest er meget nemmere at træne fordi den ikke har dårlige forventninger til mennesker, mens den tamme hest allerede forventer, at der sker dårlige ting når mennesker er i nærheden. Det er som dag og nat at træne en vild og en tam hest.


Sp: Vil en hest, der har levet vildt i de første år af sit liv nogensinde kunne trives og leve et godt liv i fangenskab?

Sv: Dette er endnu et godt spørgsmål, som sjældent bliver stillet. Mustangen har været jaget og dræbt på mange grusomme måder – har fx. været jaget og skudt med maskingevær fra helikopter. Man har iværksat et program for at redde mustangerne og for at holde bestanden nede bortadopterer man hestene til interesserede mennesker. Man indfanger en stor flok, tager dem fra, der er egnede til adoption og lukker resten af hestene ud igen – også gamle heste med handicaps og heste med brækkede ben fordi bl.a. dyreværnsorganisationen PETA ved aktioner forhindrer aflivning af syge og gamle individer. Dette betyder at disse heste dør en langsom og pinefuld død, bl.a. som en konsekvens af, at mennesket har udryddet hestens naturlige fjender, rovdyrene, og derfor burde menneskerne efter min mening også sørge for human aflivning af syge individer.
Det burde være dyrere at adoptere en mustang, det koster kun 100$ men burde koste ca. 1000$. Hestene burde også genemgå et træningsprogram så de i det mindste kunne have grime på og kunne trækkes med. I stedet tages de væk fra flokkens tryghed og jages og tvinges ind i en transport. Mange nybagte mustangejere holder kun ud i 3 uger og henvender sig derefter til BLM (Bureau of Land Management) – som slagter disse opgivne mustanger. Det er absolut nødvendigt at holde bestanden nede, for ellers begynder mustangerne igen at dø af sult, tørst og sygdomme.

Derfor er der intet alternativ til adoption af mustanger, men meget kunne gøres for at forbedre forholdene for hestene.


Sp: Også i vores del af verden er der heste, som lever tilnærmelsesvis vildt i deres første leveår, fx. lever mange islandske heste. Er det bedst for hesten at leve de første år som vilde eller har de svært ved at lære at trives med livet i fangenskab.
Sv: Det ville være bedst, hvis hestene blev indfanget ved fravænning for en ældre hest vil have lært at slås mod rovdyr med bid og spark. Når føllet skal fravænnes er det under alle omstændigheder en stresspåvirkning og så kan man ved samme lejlighed tilvænne hesten til livet i fangenskab.


Sp: Er der forskel på danske og amerikanske heste som en følge af den måde hestene behandles på.

Sv: Endnu et godt spørgsmål. Mange danske dressurheste saves så meget i munden, at deres munde bliver så hårde, at de kunne trække en plov udelukkende med munden. Det er selvfølgelig ikke alle der rider sådan, men der er meget stor forskel når man sammenligner med den meget bløde tøjlehjælp, som westernrytteren er afhængig af.
Danskere longerer deres heste alt for meget i en longe – dette giver en ensidig belastning af rygsøjlen og kan føre til inflammation i ryg og bækken. Man burde i stedet longere med 2 liner, gerne kombineret med Pessoa-systemet – det bruger min elev i England, Kelly Marks med stor succes.


Sp: Er det så bedre at løslongere hesten i roundpen eller kvadrat?

Sv: Ja, alt er bedre end longering i en longeline.


Sp: Man kan groft sagt opdele ødelagte heste i 2 kategorier – de forkælede heste og de mishandlede. Hvad er forskellen på at træne disse typer heste?

Sv: Interessant spørgsmål. De forkælede heste er meget nemmere, de er indstillede på at lytte til fornuft og vil gerne arbejde hvis de får noget ud af det, man skal bruge positiv forstærkning. Forkælede heste er ikke bange for mennesker, mens de mishandlede er parate til at slås og er meget mistroiske. Mishandlede heste er en opgave for professionelle og kan være meget farlige at arbejde med.


Sp: Vi så i går under læsningen af en hest, der ikke ville i trailer, at du førte hesten et stykke frem imod traileren og derefter bakkede den tilbage igen – har det nogen betydning om hesten bakkes væk fra traileren eller om man bare vender den om og trækker den væk igen?

Sv: Ja, det har det. Hesten skal bakkes for at samordne sig med mennesket, den skal gå frem og tilbage som mennesket vil, går den ikke baglæns, så går den heller ikke med frem igen. Når hesten vil bakke væk fra traileren, så må den gerne det, så skal man bare bakke den en masse, så meget at den vil være taknemmelig for at få lov at gå fremad og ind i traileren. At man bakker hesten har ikke noget med at dominere den at gøre. Hesten skal bevæge sig synkront med mennesket, frem, tilbage, til højre og til venstre.


Sp: Hvordan følger du op på en hest, som du har brugt ved et show? Laver du en opfølgning med ejeren efterfølgende.

Sv: Nej, for efter en demonstration er både hesten og jeg for trætte, men ejeren henvises efterfølgende til Majbritt Carter som kan hjælpe med det opfølgende arbejde, men det er kun meget få hesteejere som egentlig bruger det, de har fået at vide.

Spørgsmål fra brugerne:

Sp: Har du nogensinde mødt en hest du ikke kunne håndtere? Hvis ja, hvad skete der så med den bagefter?

Sv: Det er et ”menneskespørgsmål”, for det er ikke så meget et spørgsmål om at kunne håndtere hesten som at kunne tale dens sprog, og så må man tale det sprog, som netop den hest taler. Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig har taget fejl, men jeg har altid været nødt til at tilpasse mig efter situationen. Alle fejl begået i forbindelse med hestetræning er altid menneskelige fejl. Citat Monty Roberts: ”Failure is only the opportunity to learn” (fejltagelser er kun muligheden for at lære).


Sp: Jeg kan ikke løfte bagben på min hest – hvad skal jeg gøre.

Sv: Jeg viste under min demonstration i aftes, hvordan man håndterer dette problem, så I må gerne beskrive denne løsning for spørgeren.

Løsningen MR viste var, at han først tilvænnede hesten til at blive berørt med en plasticpose bundet på en stang. Dette er ikke så rart for hesten, men når den først kan acceptere plasticposen så er det slet ikke så slemt at acceptere en hånd som berører benet. Man må ikke lære hesten, at den kan træne mennesket til at flytte hånden ved at sparke, så man må lade hesten sparke uden at lade sig mærke med at det gør ondt. I praksis gjorde MR dette ved, at han havde lavet en kunstig arm på en stang, som han berørte benene med. Bagefter brugte han en slags polstret krog til faktisk at løfte hestens ben med, og først når den kunne løfte benene uden at sparke risikerede han sine egne arme. Demonstrationhesten løftede ved denne fremgangsmåde benene uden overhovedet at prøve at sparke.


Sp: Hvad kan man gøre med en pony som altid render ud af folden, den bryder endda igennem elektrisk hegn når en af de andre heste fjernes fra folden.

Sv: Hesten lider af separationsangst – træn den med join-up, og sørg for, at den ikke efterlades alene men altid har selskab af andre heste, mennesker, en hund, kat, ged eller kanin.


Sp: En masse interesserede mennesker kunne ikke få billet til dine shows – jeg tror at vi alle gerne vil vide om du har nogen planer om at komme til Danmark igen.
Sv: Jeg vil bede min komité om at arrangere 3-4 shows i Danmark og shows i Norge og Sverige til næste år.

Vi afsluttede interviewet med at takke Monty Roberts for at tage sig tid til at tale med os.