Den hollandske dressurrytter Sander Marijnissen, med på det bronzevindende hollandske hold ved det seneste EM, er ved en hollandsk domstol dømt til at betale 245.000 euro (ca. 1,8 mio. kr.) til en utilfreds hestekøber.
Ifølge Eurodressage solgte Marijnissen sin Intermediaire-hest Starfighter til en køber i Storbritannien, med en skjult seneskade. Køberen har vundet retssagen, som har stået på i tre år.
Marijnissen er chokeret og udtaler til det hollandske magasin Hest, at "køber prøvered hesten, dyrelægen foretog en fuld handelsundersøgelse og et par uger efter at hesten er ankommet til sin nye stald, fortæller køber at hesten ikke er i orden". Marijnissen forstår ikke, hvad han kunne have gjort anderledes, og vil forsøge at appellere dommen.
Marijnissen blev dømt til at refundere købsprisen på 120.000 euro plus renter og omkostninger på 50.000 euro samt opstaldningsudgifter for hesten i tre år for i alt 75.000 euro.
Kilde: Tidningen Ridsport

