Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk Varmblods hestefest sætter ny rekorder!


25-året for flytningen af hingstekåringen fra en mark i Næstved til indendørs i Messehallerne i Herning har fra den første gang tilbage i 1980 været en succes. Men Herning 2004 bliver rekordernes år både med hensyn til antallet af besøgende og med hensyn til antallet af udstillere på tilbehørsmessen, "Hest & Rytter", som præsenterer alt fra helbredende urter, smagsprøver på snitter med røget hestekød, rideudstyr, heste foreviget på lærred, en ridehest klar til brug over skønhedsmidler til en hestetransporter med plads til fire heste, indbygget bad og toilet, dog ikke til hestene.

For første gang forventes mere end 35.000 hesteelskere at passere tælleapparaterne og 191 udstillere befolker et nettoareal, der er 13% større end nogensinde før og fylder 3 haller på i alt 18.000 brutto kvadratmeter. Adgangsbilletter til "Hest & Rytter" købes ved indgangen.

Fri entré torsdag kl. 17-20
Udstillingen bliver officielt åbnet fredag kl. 11.00, men som en nyskabelse er der allerede torsdag klokken 17.00-20.00 mulighed for at se det righoldige vareudvalg. Flere af udstillerne vil i dagens anledning byde på særlige slagtilbud, og så er der i modsætning til de øvrige dage fri entré torsdag 17-20.

Den legendariske hestehvisker, Monty Roberts
Meget apropos har Danmarks Radio's TV netop sendt filmen "Hestehviskeren" med Robert Redford, en film, hvor Monty Roberts har været den model handlingen er skåret over. Filmen kulminerer i en grusom scene, hvor en hest bliver kastet til jorden. Ironisk nok et eksempel på en metode, som den 68-årige Monty Roberts har brugt et helt liv på at bekæmpe. Han siger for øvrigt: En god hestetræner kan få en hest til at gøre det, han vil have den til, men en rigtig hestetræner kan få en hest til at ønske at gøre det, han vil have den til. Han er venligt tilstede og påtager sig lederskabet.

I psykologien for mennesker kalder man metoden for: den motiverende samtale. En psykolog kan fortælle mennesket, hvad det skal gøre, og mennesket gør, som der bliver sagt, men falder ofte tilbage i sin gamle vane (fx. misbrug), men lykkes det psykologen at motivere et menneske til selv at ønske forandring og ændre livsstil, så virker det varigt.

Monty Roberts har i tidens løb undervist ledere fra 250 virksomheder, der tæller så kendte firmaer som : Volkswagen, General Motors og Disney. Han lærer blandt andet lederne, at kun den motiverede medarbejder er modtagelig for udvikling.
Monty Roberts optræder for 1600 tilskuere i hal E både torsdag og fredag aften henholdsvis kl. 20 og kl. 19.30. Begge aftner er udsolgt.

Auktion lørdag kl. 15.00
www.varmblod.dk ligger der en video af ca. 1 minuts varighed for hver af de 19 hingste, 2 hopper og en vallak, der kommer under hammeren på lørdagens auktion. Købere kan her få en idé om hestens bevægelsesmønster og samtidig se afstamningen. Det vil forhåbentlig kalde flere købere til og måske få flere udlændinge til at byde pr. telefon. Videoen har foreløbig bevirket, at Dansk Varmblods hjemmeside dagligt besøges af ca. 10.000 brugere, og der er downloaded 7000 videoer. Det koster 50 kroner at få adgang til hal E, hvor auktionen foregår.

Kongeligt besøg
Dansk Varmblods protektor HKH Prinsesse Benedikte overværer begivenhederne lørdag, hvor især Galla Showet vil få en særlig interesse for måske at finde indslag til Prinsessens 60 års fødselsdag den 29. april, som bliver fejret på Christiansborg Ridebane med et stort anlagt hesteshow, søndag den 2. maj kl. 14.30.

Sidste år blev hingstekåringen besøgt af Danmarks kommende kronprinsesse, Mary Donaldson. Der har været mange rygter om, at det samme ville være tilfældet i år, men iflg. Dansk Varmblods kilder, er det ikke tilfældet.

Ny pris på 25.000 kroner uddeles lørdag aften
Messecenter Hernings direktør, Georg Sørensen uddeler lørdag aften den nyindstiftede MCH's varmblods pris på 25.000 kroner. Ifølge fundatsen gives prisen til:" én eller flere personer, foreninger eller lignende, som har gjort en ekstraordinær indsats for Dansk Varmblod, eksempelvis indenfor dyrevelfærd, avl, ridesport mv.

MCH's varmblods pris uddeles fremover ved Dansk Varmblods årlige hingstekåring i Messecenter Herning.

[Kilde: Dansk Varmblod]


 

Tilføjet d. 02-03-2004 kl. 16:35 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider