Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fire dage med hestevidenskab i Holland

Fra i morgen afholdes den syvende International Equitation Science Conference, der foregår d. 26.-29. oktober 2011 i Holland. Det er organisationen ISES (International Society for Equitation Science) der står bag konferencen, hvor dyrlæger, forskere, ryttere, undervisere og journalister mødes for at blive indviet i den nyeste forskning inden for træning af og velfærd for heste. Konferencen består både af teoretiske oplæg og praktiske demonstrationer, og er således stedet hvor akademikere og ikke-akademikere mødes og sammenkæder teori og praksis.

 

Hestevidenskab for begyndere

Den egentlige konference starter først d. 27. oktober, men i morgen, d. 26. oktober, afholdes en introduktionsdag, der har til formål at introducere alle de ikke-akademiske deltagere til videnskaben bag hestetræning, og hvordan videnskab kan implementeres i og forbedre den daglige træning af hesten. Der vil ud over introduktion til videnskabelige begreber og metoder bl.a. være oplæg om læringsteori ved dr. Andrew McLean og rideteknisk oplæg ved dr. Hilary Clayton.

 

D. 27. og 28. oktober følger mange spændende oplæg, der hører ind under de overordnede emner:

  • Forståelse for hesteadfærd
  • Heste-baserede parametre
  • Menneske-hest-interaktion
  • Motivering af hest og rytter

D. 29. oktober er konferencens praktiske dag, hvor ryttere og forskere skal inspirere hinanden og diskutere metoder og resultater i workshops og paneldebatter.


Tilføjet d. 25-10-2011 kl. 19:06 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider