Efter allerede at have sat sig på første- og trejdepladsen i 4-års-championatets indledende runde idag, fortsatte Anna Blomgren i sikker stil med også at sætte sig på føstepladsen kvalifikationen for de 5-års-dressurheste.
Vinderhesten blev den ultrafeminine og elektriske hoppe Dafne e. Don Romantic/Donnerschlag. Hun besider en smidig og balanceret trav, med en mekanik der er en lærebog værdig, samtidig viste hun, i modsætning til flere i feltet, villighed til at bøje sig korrekt i hele kroppen efter buede spor. Hun har ingen svage gangarter og opnåede i trav 9,2, skridt 8,8, galop 8,8, ridelighed 8 og kapacitet 8,8, samlet 8,72.
Placeret som nummer to blev Lorenzo 322 e. Lord Loxley/Rubin-Royal redet af Sanne Henningsen. Denne hest viser en ekspressiv trav med imponerende forbensmekanik, dog fremvist i et vel stort tempo idag, men med flotte øgninger og i en fin holdning. Han opnåede 9,2 i trav, 8,5 i skridt, 8,3 i galop, 8,5 i ridelighed og 9 i kapacitet, samlet 8,70.
Ind på 3. pladsen kom Star Agent e. Sandro Hit/Argentinus redet af Andreas Helgstrand. En hest der virkelig har gennemgået en positiv udvikling siden mellemrunden i Middelfart og nu virker mere koncentreret om opgaven. Traven er meget rummelig i god balance, skridten kunne ønskes mere rummelig, men er klar i takten. Galoppen er balanceret og regulerbar, hvilket kom til udtryk i flotte overgange. Den opnåede 9,4 i trav, 8 i skridt, 8,7 i galop, 8,5 i ridelighed og 8,8 i kapacitet, samlet 8,68
Sanne Henningsen er at finde igen placeret som nummer fire denne gang på UVM-hesten Atterupgårds Final Kiss e. French Kiss/Diamond. Han går med stort udtryk og godt afskub i traven, han bliver dog momentvis vel rejst fortil. Skridten er i særklasse; taktklar og med meget stort overtramp. Han opnåede 9,0 i trav, 9,2 i skridt, 8,2 i galop, 8 i ridelighed og 8,8 i kapacitet, samlet 8,64
Placeret som nummer fem blev avlshingsten Blue Hors Bentley e. Belissimo M/Weltmeyer redet af Maria Anita Andersen. Han viste en smidig, ekspressiv og energisk trav med især flotte øgninger. Galoppen er balanceret og med god op ad bakke tendens og igen flotte øgninger. Han opnåede i trav 8,7, skridt 8,6, galop 8,5, ridelighed 8,5 og kapacitet 8,7, samlet 8,6.
Nævnes skal også Serupgårds Breezer e. Michellino/Traumdeuter redet af Laila Bilstrup. Han viste en stor smidig og løsgjort trav og en rummelig galop med flotte overgange. Han fik i trav 8,8 skridt 8,2 galop 8,4 ridelighed 9 og kapacitet 8,6
Samlet resultat for klassen her

